Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 13
Graden af omfordeling mellem kønnene via de offentlige kasser viser ikke
direkte noget om ligestilling. Ligestilling på arbejdsmarkedet handler ikke
om omfordeling, men om mænd og kvinders løn- og karriereforhold. Når
det er sagt, kan tallene ovenfor måske alligevel give en indirekte antydning
af kønnenes indbyrdes økonomiske forhold.
Først og fremmest er der grund til at slå fast, at udbygningen af velfærdsstaten
har skabt de nødvendige betingelser for ligestilling mellem mænd
og kvinder. Pasningen af børn og ældre blev tidligere typisk varetaget af
kvinderne, og udflytningen af disse pasningsopgaver fra familien til den
offentlige sektor har forbedret kvindernes muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet.
Dermed har det danske velfærdssamfund fjernet sig fra en
kvindelig-omsorgsgiver-model i retning mod familie-arbejds-modellen, jf.
kapitel 2. Kvinderne har i takt med udbygningen af velfærdsstaten markant
forøget deres erhvervsfrekvens.
Forskellen i kønnenes nettobidrag i løbet af den erhvervsaktive alder afspejler
dog blandt andet, at kvinderne udnytter mulighederne for barselsorlov
mere end mændene. Det gennemsnitlige længere fravær fra arbejdsmarkedet
i forbindelse med barsel og afledte effekter på anciennitet
og kompetencer kan være medvirkende til, at kvindernes løn gennemsnitligt
er lavere end mændenes. Familiernes valg vedrørende, hvem der tager
barselsorlov, børns sygedage osv., kan således være med til at udsætte
den fulde ligestilling.
13.4 Herkomstfordelte mellemværender med den offentlige
sektor
Indvandrere fra mindre udviklede lande modtager i højere grad end andre
ydelser fra det offentlige i løbet af den erhvervsaktive alder, hvilket er naturligt
i betragtning af, at nogle af indvandrerne kommer til landet som
flygtninge og kan have vanskeligheder med sprog og færre erhvervskompetencer.
Forskellen mellem indvandrere fra disse lande og den resterende
befolkning er gennemsnitligt omkring 50.000 kr. i løbet af 30’erne og
40’erne, jf. figur 13.4. Fra folkepensionsalderen og frem er udgifterne omtrent
som for den øvrige befolkning.
Indtil videre er der kun meget få personer over 24 år i gruppen af efterkommere
fra mindre udviklede lande, og derfor er der særlig stor usikkerhed
om, hvordan mønstret for denne gruppes erhvervs- og overførselsindkomster
ser ud. I modelberegningerne antages det, at integrationen målt
ved de aldersbetingede erhvervsfrekvenser sker lige så hurtigt for efterkommere
fra mindre udviklede lande som for efterkommere fra mere udviklede
lande. Denne antagelse er mindre optimistisk end antagelser i tidligere
DREAM-analyser, fordi erhvervsfrekvensen for efterkommerne fra
mindre udviklede lande derved forbliver på et lavere niveau end andre
grupper. Antagelsen bygger på Nielsen m.fl. (2003) og Jacobsen og Smith
(2003), der viser, at efterkommere af indvandrere fra mindre udviklede
383