Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 7
Offentlige udgifter og finansieringen i hovedtræk
Det er vigtigt at fokusere på, om de offentlige overførsler og ydelser bidrager
effektivt til at opfylde velfærdssamfundets hovedopgaver, som kan inddeles
i henholdsvis 1) dækning af behovet for fordeling af forbrugsmuligheder
henover livsforløbet og for implicit forsikring, 2) fremme af lighed og
omsorg for svage grupper, 3) velstandssikring og investering, samt 4) sikkerhed
og andre statsopgaver.
De fleste velfærdsydelser tjener imidlertid mere end ét af hovedformålene,
og skattefinansieringen medfører helt generelt, at stort set alle offentlige
udgifter medvirker til at udjævne indkomstforskelle. Typisk påvirker velfærdsydelserne
fordelingen af årets indkomster og fordelingen af livsindkomster
forskelligt. Eksempelvis omfordeler folkepensionen kun i begrænset
omfang fra personer med høj livsindkomst til personer med lav livsindkomst,
hvorimod fordelingsvirkningerne målt på årsindkomster er betydelige.
Det hænger sammen med, at folkepensionen i høj grad har til formål at
omfordele forbrugsmuligheder henover livsforløbet.
Med udgangspunkt i overvejelser om, hvilke formål de enkelte offentlige
ydelser tjener, kan det beregnes, at ca. en femtedel af de offentlige udgifter
går til forsikringslignende ordninger og ca. en femtedel går til at flytte
indkomster mellem forskellige perioder i en persons liv. Omkring 15 pct.
går til investeringer i fremtiden og andre tiltag, som f.eks. uddannelse, der
skal sikre et højt samlet velstandsniveau i samfundet, og ca. en fjerdedel
går til at løse myndighedsopgaver som f.eks. forsvar og politi. Godt en tiendedel
går til at forbedre vilkårene for de svagest stillede, mens den sidste
tiendedel ikke kan fordeles på velfærdssamfundets hovedformål.
I de seneste 30 år har omfordeling over livsløbet udgjort en stigende andel
af de offentlige udgifter. Denne tendens vurderes at fortsætte i fremtiden.
Finansieringen af det offentliges opgaver foretages via skatteopkrævning,
som bl.a. mindsker incitamentet til at arbejde. Bundskat på indkomst forvrider
lidt mere end moms, og topskatten skønnes at være den mest forvridende
skat, men også den, der bidrager mest til at udjævne indkomsterne.
Skatterne bidrager dermed også til at nå velfærdssamfundets målsætninger
om omfordeling. Skat på fast ejendom forvrider relativt lidt.
Den tiltagende globalisering rejser en problemstilling i forhold til det danske
skattesystem. Vil arbejdskraft, virksomheder og kapital flytte til andre
lande med lavere skatter? Der er ikke akutte faresignaler, der peger på en
hastig flugt fra Danmark af kapital og arbejdskraft, men der er grund til at
tro, at problemstillingen kan blive mere påtrængende i fremtiden.
141