Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 3
Et eksempel på, at nogle typer risiko er vanskelige at dele, er følgende:
Antag at en familie ønsker at dele risiko for indtægtstab som følge af ledighed.
Hvis alle voksne familiemedlemmer arbejder på samme virksomhed,
og virksomheden går konkurs, så alle bliver arbejdsløse på samme
tid, vil familiens risikodelingsarrangement bryde sammen: Ingen familiemedlemmer
tjener en indkomst, der kan deles med familiens andre medlemmer.
Hvis familien har opsparede midler eller adgang til kredit, kan det
hjælpe i en begrænset periode, afhængig af familiens økonomi og kreditværdighed.
Dette eksempel vedrører såkaldte aggregerede risici, dvs. risici hvor det
forhold, at en forsikringstager er udsat for en forsikringshændelse, øger
sandsynligheden for, at andre forsikringstagere også bliver udsat for hændelsen.
Forsikring mod aggregerede risici er vanskelig, fordi de indebærer
en indtjeningsrisiko for forsikringsudbyderen, som ikke kan afdækkes ved
at øge antallet af forsikringstagere. Det kræver et solidt økonomisk fundament
at modstå aggregerede risici.
Boks 3.3: Aggregerede risici og uforudsete hændelser
Grundprincippet ved forsikring er knyttet til den såkaldte ”store tals lov”. Denne lov
siger, at forsikringsselskabernes indtjeningsrisiko falder – eller tilsvarende at den
økonomiske risiko for velfærdssamfundet eller andre aktører falder – når antallet
af forsikrede stiger. Når antallet af forsikrede bliver meget stort, vil indtjeningsrisikoen
være elimineret. I denne situation kan der i princippet tilbydes en såkaldt
aktuarisk fair forsikring, hvor præmieindbetalingen svarer til forsikringstagerens
gennemsnitlige eller forventede tab. Forudsætningen for, at store tals lov er overholdt,
er, at forsikringshændelserne er uafhængige og identisk fordelte stokastiske
variable. Dvs. det, at en forsikringstager bliver ramt af en forsikringshændelse,
indebærer ikke en større risiko for, at andre forsikringstagere bliver ramt af forsikringshændelsen.
Det forudsættes desuden, at gruppen af forsikringstagere er
homogen med hensyn til størrelsen og usikkerheden af risikoen for forsikringshændelser.
Hvis hændelsen, der forsikres mod, implicerer et tab på L, er den aktuariske
præmie p bestemt som p=xL, hvor x er risikoen for tab. Når de store tals lov ikke
er opfyldt, vil der forekomme aggregerede risici, hvilket betyder, at forsikringshændelserne
vil komme i ”bølger”, så alle skal have udbetalt forsikring på samme
tid. Det kan presse økonomien for forsikringsudbyderen. Selv hvis store tals lov
ikke er opfyldt, kan aktuarisk fair forsikring leveres, hvis der er muligheder for at
sprede risiko over tid, f.eks. ved at tære på opsparede ressourcer eller ved at låne.
Graden af persistens eller varighed i forsikringshændelserne er dog vigtig, og
forsikringsudbyderens kreditværdighed og økonomiske styrke vil være afgørende
for, om man er i stand til at afdække risici af mere aggregeret og varig karakter.
Et andet væsentligt problem ved risikodeling vedrører det omfang, hvori det er
muligt at beregne risikoen for forskellige forsikringshændelser. Det er vanskeligt at
forsikre sig mod hændelser, der ligger uden for de fleste menneskers fantasi.
F.eks. det mulige omfang af flyterror efter terrorangrebet den 11. september 2001.
I månederne efter denne hændelse stillede staten garanti for SAS’ flyforsikring, da
selskabet ikke økonomisk havde mulighed for at forsikre sig på markedsmæssige
vilkår. Hændelser uden fortilfælde er det vanskeligt at forsikre mod.
65