Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
7.4 Velfærdssamfundet og fordelingsmålsætningerne
På baggrund af de foregående kapitler er det muligt at opstille en samlet
vurdering af omfordelingen via overførsler og skatter i både tværsnit, dvs. i
forhold til årets indkomster, og mht. livsindkomster. Figur 7.13 viser den
kombinerede effekt af skatter og overførsler på fordelingen af indkomster.
Uligheden i markedsindkomster er i forvejen begrænset set i et internationalt
perspektiv, jf. Ritakallio (2001), og den kombinerede effekt af overførsler
og skatter bidrager til at fastholde denne placering som ét af landene
i verden med størst indkomstlighed.
Figur 7.13: Ulighed i hhv. årets indkomster og livsindkomster før og
efter skat og overførsler, 1999
Gini-koefficient
Gini-koefficient
0,50
0,50
0,45
0,45
0,40
0,40
0,35
0,35
0,30
0,30
0,25
0,25
0,20
0,20
0,15
0,15
0,10
0,10
0,05
0,05
0,00
0,00
Markedsskabt indkomst Disponibel indkomst efter skat og
overførsler
Kilde: Det økonomiske Råd (2001b).
168
Indkomst i året Livsindkomst
I Det Økonomiske Råd (2001), er der foretaget beregninger af indkomstforskellene
målt både i tværsnit, dvs. på årets indkomster, og over livet.
Det viser sig, at uligheden målt ved Gini-koefficienten bliver omtrent halveret,
når der måles på livsindkomster i stedet for på årets indkomster, jf.
figur 7.13. Det betyder, at halvdelen af den ulighed, der umiddelbart kan
observeres, skyldes, at personer på et givet tidspunkt befinder sig forskellige
steder i livsforløbet.
Dette har stor betydning for betragtninger om, hvilke instrumenter, der er
mest hensigtsmæssige, jf. beskrivelsen i kapitel 2. Et eventuelt behov for
omfordeling over livsforløbet kan eksempelvis skyldes mangler ved kapitalmarkederne.
Det vil f.eks. være situationer, hvor studerende ikke kan
låne på de private kapitalmarkeder til at gennemføre deres uddannelse –
eller den krævede forrentning af gælden er meget højere end bankernes
omkostninger ved at låne. I det omfang de private markeder for opsparing
og lån er velfungerende, skulle der ikke ud fra økonomiske betragtninger