Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 7
I dette afsnit belyses det, i hvilket omfang velfærdsordningerne tilgodeser
velfærdssamfundets formål. Det kan vurderes på mindst tre måder: Efter
hensigt, efter årsag og efter faktisk virkning.
Med hensyn til hensigten kan der tages udgangspunkt i ydelsernes formål,
som det eksempelvis er angivet i de lovtekster, der ligger til grund for
ydelserne. Med hensyn til årsagen kan der tages udgangspunkt i de begivenheder,
der udløser modtagelsen af offentlige ydelser. Kombineret med
principielle overvejelser om, hvilke behov de udløsende begivenheder fører
til, kan det vurderes, hvilke formål de enkelte ydelser bidrager til at opfylde.
Med hensyn til faktisk virkning kan det analyseres, hvordan ordningernes
omfordelende virkninger i praksis er i forhold til fordelingen både af
årets indkomster og af livsindkomsterne.
Opdelingen af velfærdsydelserne og andre offentlige goder efter formål
kompliceres imidlertid af, at der stort set ikke findes overførsler eller ydelser,
der rendyrket lever op til netop et af de nævnte formål og hensyn.
Nogle af velfærdsydelserne har som deres primære formål omfordeling,
mens det primære formål med andre ydelser kan være forsikring, omsorg,
udjævning hen over livsforløbet eller investering. Uanset det primære formål
virker stort set alle velfærdsydelser i en eller anden udstrækning omfordelende
– bl.a. som følge af den kollektive finansiering via generelle
skatter.
I figur 7.5 er for hver enkelt af de offentlige udgiftsområder med grønt
markeret, hvilket hovedformål, ydelsen eller godet først og fremmest tilgodeser.
I den udstrækning, ydelsen også tilgodeser andre formål, er dette
markeret med gult. Det faktum, at stort set samtlige ydelser virker omfordelende
imellem indkomstgrupperne pga. skattefinansieringen er anskueliggjort
med turkis.
Eksempelvis udgør arbejdsløshedsdagpenge et middel til forsikring imod
midlertidigt indkomstbortfald som følge af ledighed. Hovedformålet er altså
forsikring. Dagpengeydelsen er i vid udstrækning uafhængig af indkomst,
og derfor virker dagpengeydelsen primært omfordelende imellem indkomstgrupperne,
fordi de delvist er finansierede ved generelle skatter.
Folkepensionen har derimod et ikke ubetydeligt element af indkomstafhængighed
indbygget i sig, så mens hovedformålet med ydelsen er omflytning
af forbrugsmuligheder hen over livsforløbet, så er omfordelingen
imellem indkomstgrupper både et resultat af den tilstræbte indkomstprofil
og af skattefinansieringen.
147