03.10.2012 Views

Endelig analyserapport elektronisk udgave

Endelig analyserapport elektronisk udgave

Endelig analyserapport elektronisk udgave

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Figur 11.10: Restlevetidsfordelte<br />

offentlige udgifter til individuelle<br />

serviceydelser, mænd<br />

1.000 kr. 1.000 kr.<br />

200<br />

200<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

0<br />

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90<br />

2001 2040 2080<br />

150<br />

100<br />

50<br />

Kilde: Egne beregninger på baggrund af<br />

DREAM-modellen.<br />

Kapitel 11<br />

Figur 11.11: Restlevetidsfordelte<br />

offentlige udgifter til individuelle<br />

serviceydelser, kvinder<br />

1.000 kr. 1.000 kr.<br />

200<br />

200<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

0<br />

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90<br />

2001 2040 2080<br />

150<br />

100<br />

50<br />

Kilde: Egne beregninger på baggrund af<br />

DREAM-modellen.<br />

En alternativ metode til at tage højde for eventuelle forbedringer af befolkningens<br />

helbred over tid består i at forlade de aldersbetingede udgifter til<br />

fordel for en fordeling af udgifterne op mod dødstidspunktet. Det vil sige,<br />

at man registrerer de gennemsnitlige udgifter år for år op til dødstidspunktet<br />

og sammenholder disse med fremskrivningen af aldersfordelte dødeligheder.<br />

Det må forventes, at både sundhedsudgifter og udgifter til social omsorg<br />

er stigende frem mod dødstidspunktet, idet indsatsen over for døende personer<br />

må formodes at være større end over for personer, der har længere<br />

tid tilbage. Lubitz m.fl. (1995) konstaterer en sådan stigende sammenhæng<br />

for amerikanske data vedrørende sundhedsudgifter for Medicare,<br />

der er en skattefinansieret sygesikring til dækning af blandt andet hospitalsophold<br />

og lægebesøg fortrinsvis for personer over 65 år.<br />

Hvis udgiftsprofilen i forhold til antal år til dødstidspunktet er konstant i<br />

fremskrivningsperioden behøver man ikke – som i fremskrivninger baseret<br />

på aldersprofiler – for yderligere antagelser om forskydning af aldersfordelte<br />

udgifter. Forskydningen vil ske automatisk i takt med, at udgifterne<br />

tilpasser sig de ændrede demografiske forhold. Således vil stigende levetid<br />

medføre lavere sundheds- og socialudgifter på et givet alderstrin, fordi<br />

der sker en forskydning i retning af flere personer med længere restlevetid.<br />

Amerikanske data viser, at sammenhængen mellem år-til-død og udgifter<br />

er stærkere end sammenhængen mellem alder og udgifter. Endvidere tyder<br />

undersøgelser af Lubitz og Riley (1993) og Garber m.fl. (1998) på, at<br />

sammenhængen mellem år-til-død og udgifter er forholdsvis konstant over<br />

tid.<br />

281

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!