Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 9
Mange af de servicetilbud, der ydes til sindslidende, ydes også til fysisk
handicappede og udviklingshæmmede. I Den sociale ressourceopgørelse
er tallene for udgifterne og antallet af brugere som udgangspunkt opgjort
for alle grupperne under ét. Men statistikkens definitioner er løbende ændret,
bl.a. i forbindelse med Den sociale servicelovs ikrafttræden 1. januar
1999. Det medfører, at de oplysninger, der udelukkende vedrører sindslidende,
ikke kan følges ret langt bagud i tid, jf. tabel 9.10. Derfor tager tabellerne
afsæt i 1998, hvorfra der skelnes mellem sindslidende og fysisk
handicappede/udviklingshæmmede med hensyn til anvendelsen af botilbud,
dagtilbud og desuden visse serviceydelser.
Tabel 9.10: Udviklingen i antal brugere af og nettodriftsudgifter til en
række servicetilbud, hvor kun sindslidende er medtaget. 1998-2002,
2003 p/l
1998 1999 2000 2001 2002
Døgnbeboere i alt 1)
- 4.434 4.795 4.801 4.957
2 )
Brugere af dagtilbud i alt - 6.504 8.624 8.923 8.931
Udgifter til botilbud i mio.kr. 3)
482 563 1.833 1.973 2.696
Anm.: 1) Omfatter botilbud efter servicelovens § 91, kommunale midlertidige ophold
og bofællesskaber efter bistandslovens § 68, samt midlertidige og længerevarende
amtskommunale botilbud efter servicelovens § 93 og § 92, og det er kun sindslidende
brugere, der er medregnet. 2) Dagtilbud omfatter støtte- og kontaktpersonordningen
for sindslidende, socialpædagogisk bistand efter § 73 og behandlingsmæssige tilbud
efter §86. Den enkelte kan være bruger af mere end ét tilbud, hvorfor det samlede
antal personer kan være lavere end de opgivne brugerantal. De samlede udgifter er
nettodriftsudgifterne til botilbud, som anvendes af sindslidende. 3) Udgifterne vedrører
pkt. 1., dog er udgifter vedr. § 91 opgjort på baggrund af fordelingen af antal brugere
på diverse ordninger, og konstaterede udgifter til kontaktperson og ledsageordning for
sindslidende er også medtaget. Udgifterne omfatter dermed kun sindslidende.
Kilde: Socialministeriet (2004).
I den anvendte afgrænsning af de udsatte grupper i samfundet, som i høj
grad afspejler de afgrænsninger, der almindeligvis anvendes af diverse
sagkyndige på området, er fysisk handicappede ikke medtaget. Det skyldes
ikke, at udviklingshæmmedes og fysisk handicappedes problemer opfattes
som mindre tunge og omsorgsberettigende end de sindslidendes.
Men for mange fysisk handicappede kan de rette hjælpemidler og servicetilbud
kompensere i en sådan grad, at den handicappede har mulighed for
at deltage i samfundslivet på tilnærmelsesvis ”lige” vilkår med andre. Dette
er ikke tilfældet for hovedparten af personerne i de grupper, der her er
medregnet til de udsatte grupper.
Udsatte børn og social arv
I forbindelse med projektet Vidensopsamling om social arv, Socialministeriet
(2003) skønnes det, at 10 pct. af alle børn (i analysen beskrevet ved
en årgang af 3½ årige børn, hvis familier er fulgt siden fødslen) vokser op i
familier med mere end én type af sociale belastninger, så som forældre
med psykiske problemer, arbejdsløshed, manglende uddannelse eller
selvoplevet dårlig økonomi. Der skal, ifølge beskrivelsen, være mere end
225