Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 1
kraft af handel, direkte udenlandske investeringer og outsourcing. Højere
beskatning af arbejdskraft vil kunne lede til højere lønninger og dermed
tab af arbejdspladser. Øget økonomisk integration kan forstærke beskæftigelseseffekterne
og dermed forvridningerne ved arbejdskraftbeskatning.
Hermed følger, at beskatning af arbejdskraft kommer under pres. En anden
konsekvens er, at betydningen af regionernes uddannelsessammensætning
og vidensintensitet forstærkes, da sådanne forhold bliver vigtige
konkurrenceparametre for at tiltrække og fastholde virksomheder.
International integration kan også påvirke skattesystemet via risikoen for
skattekonkurrence. Hvis virksomheders lokalisering eller forbrugeres
grænsehandel er særlig følsom over for beskatning, kan lande via strategiske
skattenedsættelser konkurrere om at tiltrække virksomheder og
grænsehandel. Selvom skatteprovenuet umiddelbart bliver lavere, kan der
være en række positive, afledte effekter i form af øget produktion og beskæftigelse.
Skattekonkurrence mellem lande kan være uhensigtsmæssig. Hvis landene
handler ukoordineret, kan der opstå et ”race to the bottom”, hvor alle
forsøger at tiltrække investeringer, produktion og beskæftigelse ved at reducere
skattesatserne mod den mindste fællesnævner. Men netop det forhold,
at alle gør det, betyder, at ingen lande får fordele i form af øget økonomisk
aktivitet, og alle lande mister provenu. En negativ spiral mod den
laveste fællesnævner for skattesatserne kan reelt kun bremses, hvis den
økonomiske politik koordineres på tværs af lande. Dette er mest realistisk i
forhold til lande, som i forvejen har tætte økonomiske relationer. Kapitel 7
diskuterer de danske skattekilders følsomhed over for øget økonomisk integration
samt bestræbelser på at koordinere skattepolitik i EU.
Udover at globaliseringen kan påvirke mulighederne for at finansiere velfærdssamfundet,
kan den økonomiske integration også påvirke behovet
for de implicitte forsikringsordninger, som velfærdssamfundet stiller til rådighed.
Der opstår et alvorligt dilemma, hvis behovet for velfærdsordninger
stiger samtidig med, at finansieringen bliver vanskeligere.
Der er to principielle forhold, der kan trække i retning af øget behov for
forsikringsordninger. Det ene er, at en øget grad af åbenhed af økonomien
medfører, at de enkelte landes økonomier kan blive mere følsomme over
for den økonomiske udvikling blandt samhandelspartnerne. Borgerne kan
derfor ønske, at den offentlige sektor indtager en større og stærkere rolle
for at afdæmpe udsvingene i deres indkomst- og forbrugsmuligheder. I
kapitel 6 diskuteres, om der er empirisk belæg for en sådan sammenhæng.
Et andet forhold, der kan øge behovet for udbygning af velfærdssamfundet,
er, at globaliseringen kan skabe øget heterogenitet på arbejdsmarkedet,
fordi nogle grupper vil vinde og andre tabe. Mange vestlige lande har i
de sidste 2-3 årtier oplevet en øget ulighed på arbejdsmarkedet – enten i
19