Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Analysen lægger vægt på at vurdere, hvilken betydning usikkerheden i
befolkningsudviklingen kan få for behovet for at ændre den økonomiske
politik for at sikre, at den økonomiske politik bliver holdbar.
Det er i beregningerne lagt til grund, at velfærdstilbuddene opretholdes
uændret i forhold til i dag, og at den finanspolitiske holdbarhed opnås enten
ved at øge den statslige bundskattesats, ved offentlige besparelser på
ikke-velfærdsområder eller ved at øge den private beskæftigelse og reducere
antallet af overførselsindkomstmodtagere. I alle tre tilfælde antages,
at finansieringen sker ved en gradvis indfasning i perioden fra 2011 –
2021, og at det nye niveau fastholdes i alle år fra og med 2021. Beregningerne
skal opfattes som eksempler på typer af finansiering. Der er ikke
hermed taget stilling til, hvordan en politik, der sikrer holdbarhed, skal implementeres.
Hovedresultaterne af beregningerne i kapitlet er opsummeret
nedenfor.
Resultatet af beregningen i Velfærdskommissionens grundforløb er, at når
skattestigningen er fuldt indfaset i år 2021, skal den statslige bundskattesats
være 8,7 procentenheder højere end i dag. Hvis der alternativt betragtes
en finansiering, der opnås ved at øge den private beskæftigelse og
sænke antallet af overførselsindkomstmodtagere, skal stigningen i beskæftigelsen
i 2021 være på 280.000 personer. De offentlige besparelser
skal være på 3,7 procent af BNP fra 2021, hvis de skal sikre holdbarhed.
Der er gennemført omfattende følsomhedsberegninger, der viser, at dette
resultat er meget afhængigt af den forudsatte udvikling i middellevetiden.
Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning indebærer en lidt hurtigere
vækst i middellevetiden, end i DREAMs fremskrivning, som normalt
lægges til grund for denne type beregninger. Middellevetidsvæksten i Velfærdskommissionens
fremskrivning er imidlertid en forlængelse af den historiske
udvikling i Danmark. Da væksten i middellevetiden har været meget
lav, indebærer metoden, at middellevetiden i Danmark også i fremtiden
forventes at vokse langsommere end i vores nabolande.
Usikkerheden om den fremtidige udvikling i middellevetiden er af afgørende
betydning for vurderingen af holdbarhedsproblemet. Hvis det, som et
(urealistisk) regneeksempel, antages, at middellevetiden slet ikke vokser i
fremtiden, er der stort set ikke noget finanspolitisk holdbarhedsproblem. I
dette tilfælde er den nødvendige stigning i bundskatten på 1,6 procentenheder.
Hvis det i stedet (og formentligt mere realistisk) antages, at den
danske middellevetidsudvikling kommer op på det niveau, som FN forventer
for Vesteuropa under ét, vil det finanspolitiske holdbarhedsproblem blive
endog meget stort. FN forventer, at middellevetidsvæksten i Vesteuropa
vil være omtrent det dobbelte af den vækst, Velfærdskommissionen har
lagt til grund for sin fremskrivning. Hvis den højere middellevetidsvækst
realiseres i Danmark, betyder forudsætningerne om, at velfærdstilbuddene
opretholdes uændret i forhold til i dag, at det finanspolitiske holdbarheds-
310