Endelig analyserapport elektronisk udgave

Recommendations

Info

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv bundskatten virker mindre omfordelende end f.eks. topskatten, da alle personer i beskæftigelse betaler tilnærmelsesvis den samme andel af deres indkomst i bundskat 5 , mens højindkomstgrupper betaler en større andel af deres indkomst i topskat end lavindkomstgrupper. Skatternes forvridende virkning på arbejdsudbuddet afhænger af størrelsen af den ”kile”, der skydes ind mellem den samfundsmæssige værdi og den privatøkonomiske værdi af en given aktivitet. For en person udenfor beskæftigelse, som har mulighed for at tage et fuldtidsjob, vil den gennemsnitlige skatteprocent have afgørende betydning. For en person, der skal overveje, om vedkommende vil yde en ekstra indsats på jobbet, er det marginalskattens højde, der er afgørende for, om det kan betale sig. 6 Strukturen i beskatningen af løn- og kapitalindkomst er løbende ændret i takt med introduktionen af nye opdelinger af beskatningsgrundlagene og diskretionære ændringer i progressionstrinene. De fire skatteomlægninger (1985-skatteaftalen, Ny Kurs aftalen fra 1993, Pinsepakkeaftalen fra 1998 samt ”Lavere skat på arbejde” fra 2003), der er gennemført med (påbegyndt) virkning fra hhv. 1987, 1994, 1999 og 2004, har alle i større eller mindre grad haft til formål at sænke marginalbeskatningen af arbejdsindkomst og sænke fradragsværdien af negativ kapitalindkomst i et forsøg på at styrke incitamentet til beskæftigelse og opsparing. Den nødvendige finansiering er samtidig hermed søgt tilvejebragt gennem en udbredelse af diverse skattebaser, eksempelvis i form af en begrænsning af fradragsretten for negative kapitalindkomster til kun at omfatte den proportionale bundskat, jf. boks 7.3. Boks 7.2: Progressionen og indkomstgrundlagene for forskellige skattearter i personbeskatningen, 2004 Indkomstskattesystemet inddeler indkomsterne i 5 begreber: Arbejdsmarkedsbidragsgrundlag: Lønindkomst samt indkomst fra selvstændig virksomhed. Personlig indkomst: Lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed opgjort efter at arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket og ekskl. indbetalinger til pensionsopsparing. Hertil lægges skattepligtige offentlige overførsler samt løbende, private pensionsudbetalinger og ATP mv. Kapitalindkomst: Renteindtægter og –udgifter, opgjort netto, tillagt øvrige kapitalindkomster, herunder kapitalafkast fra selvstændig virksomhed. Skattepligtig indkomst: Personlig indkomst plus nettokapitalindkomst fratrukket summen af ligningsmæssige fradrag, som hovedsagelig omfatter fradragene i forbindelse med erhvervelse af indkomsten, f.eks. befordringsfradrag og kontingenter til fagforening og A-kasse. 5 Når der bortses fra virkningen af personfradraget. 6 Skatterne kan også påvirke løndannelsen. Hvis arbejdsmarkedet er præget af imperfektioner vil en reduceret marginalskat (for uændret progression) øge lønnen, og en reduceret gennemsnitsskat (for uændret progression) vil mindske lønnen, jf. Sørensen (1998). 162
Boks 7.2 (fortsat) Kapitel 7 Aktieindkomst i form af kursgevinster og udbytter indgår ikke i hverken kapitalindkomsten eller den skattepligtige indkomst, men beskattes separat. Der gives et fradrag for alle med arbejdsindkomst på 2,5 pct. af den del af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, der ligger under mellemskattegrænsen. Indtil 1987 opgjordes alene den skattepligtige indkomst, som udgjorde beskatningsgrundlaget på alle progressionstrin. Reformerne, som er igangsat med virkning fra hhv. 1987, 1994 og 1999, har medført adskillige skift i hvilke indkomstbegreber, der har udgjort beskatningsgrundlaget på de forskellige progressionstrin. Hertil kommer en række ændringer i, ved hvilket indkomstniveau de enkelte dele af den progressive beskatning sætter ind. Tilsammen har det medført, at andelen af skatteydere på hvert progressionstrin har ændret sig betydeligt i perioden siden 1986. Med virkning fra 1999 er arbejdsindtægter omfattet af op til 6 forskellige skatter, jf. tabellen. Bortset fra arbejdsmarkedsbidraget er der til hver skat knyttet et bundfradrag. Skatten pålignes kun den del af indkomsten, som overstiger bundfradraget. Tabel a. Skattearter og skattegrundlagenes sammensætning, 2004 Skatteart Grundlag Sats, pct. Bundfradrag, kr. AM-bidrag 1 Arbejdsmarkedsbidragsgrundlag Kommune-, amts- og kirkeskat, gns. Skattepligtig indkomst 32,6+0,7= Bundskat Personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst Mellemskat Personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst Topskat Personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus indskud på kapitalpension 33,3 2 8 0 36.800 3,4 5,5 36.800 3,4 6 254.000 3,4 15 304.800 3 Aktieskat Aktieindkomst 28/43 42.400 5 1) Bidraget til særlig pensionsopsparing på 1 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget er suspenderet i 2004 og 2005. 2) Procenten i en gennemsnitskommune. Kirkeskatten på gennemsnitligt 0,7 pct. pålignes kun medlemmer af folkekirken. 3) Der er fradrag for arbejdsmarkedsbidraget i den personlige indkomst. Derfor har de progressive skatter på lønindkomst reelt først virkning ved indkomster på henholdsvis 40.000 kr. (bundskat), 276.100 kr. (mellemskat) og 331.300 kr. (topskat). På tilsvarende vis udgør marginalskatten på løn henholdsvis 43,7 pct. op til 276.100 kr., 49,2 pct. op til 331.300 kr. og 63,0 pct. derover. 4) Der er overførselsret af uudnyttet person- og mellemskattefradrag imellem ægtefæller. 5) Progressionsgrænse for aktieskatteprocent. 163
Page 1 and 2:
Fremtidens velfærd kommer ikke af
Page 3 and 4:
Velfærdskommissionen Analyserappor
Page 5 and 6:
Indholdfortegnelse Forord..........
Page 7:
Del III: Velfærdssamfundets fremti
Page 11:
Redaktionelt forord Velfærdskommis
Page 14 and 15:
Analyserapport - Fremtidens velfær
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115: Analyserapport - Fremtidens velfær
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330 and 331:
Page 332 and 333:
Page 334 and 335:
Page 336 and 337:
Page 338 and 339:
Page 340 and 341:
Page 342 and 343:
Page 344 and 345:
Page 346 and 347:
Page 348 and 349:
Page 350 and 351:
Page 352 and 353:
Page 354 and 355:
Page 356 and 357:
Page 358 and 359:
Page 360 and 361:
Page 362 and 363:
Page 364 and 365:
Page 366 and 367:
Page 368 and 369:
Page 370 and 371:
Page 372 and 373:
Page 374 and 375:
Page 376 and 377:
Page 378 and 379:
Page 380 and 381:
Page 382 and 383:
Page 384 and 385:
Page 386 and 387:
Page 388 and 389:
Page 390:
show all

Endelig analyserapport elektronisk udgave

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?