Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 10
Befolkningens udvikling
Udviklingen i middellevetiden er helt afgørende for de udfordringer, velfærdssamfundet
står overfor. Derfor har Velfærdskommissionen fået udarbejdet
en fremskrivning af middellevetiden i Danmark baseret på den
metode, som internationalt vurderes at være den førende. Resultatet er, at
middellevetiden frem til 2080 vokser med knap 6 år for mænd og 6½ år for
kvinder. Denne vækst er større end den, der normalt lægges til grund for
beregninger vedrørende den offentlige sektors langsigtede finansiering.
Danmark har i de seneste 40 år haft en meget lille vækst i middellevetiden
i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Velfærdskommissionens
fremskrivning af middellevetiden indebærer en forudsætning om,
at den lave vækst fortsætter. Blandt andet opnår danske mænd og kvinder
ifølge fremskrivningen først omkring år 2040 samme middellevetid, som
svenske mænd og kvinder har i dag.
Befolkningsudviklingen er fremskrevet på basis af den forventede middellevetidsudvikling.
Herudover antages, at kvinder fremover fortsætter med
at føde ca. 1,7 barn i gennemsnit, og at nettoindvandringen og dennes
sammensætning på landegrupper forbliver stort set konstant.
Disse antagelser betyder tilsammen, at det samlede folketal begynder at
falde fra omkring 2010. Folketallet forventes at komme under 5 mio. mennesker
omkring år 2070. Antallet af ældre på 65 år eller derover forventes
at stige frem til 2040, hvor det vil være omkring 1½ gange så stort som i
dag. Derefter stabiliseres antallet på omkring 1,2 mio. personer. Antallet af
børn og unge under 15 år forventes gradvist at blive reduceret i samme
periode.
Den demografiske forsørgerkvote, der måler antallet af børn, unge og ældre
i forhold til antal personer i den erhvervsaktive alder, stiger 27 procent
frem til 2040. Udviklingen i den demografiske forsørgerkvote kan betragtes
som et simpelt mål for udviklingen i den offentlige sektors finansieringsbehov.
Antallet af fødsler og indvandrere påvirker ikke i nævneværdig grad den
demografiske forsørgerkvote. Udviklingen i middellevetiden har derimod
meget betydelig effekt på den demografiske forsørgerkvote.
241