Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Et oplagt spørgsmål er derfor, hvad der er en rimelig balance mellem forskellige
generationer. Denne problemstilling bliver selvfølgelig kompliceret
af, at de valg, som de nulevende generationer træffer, ikke bare påvirker
andre nulevende generationer, men også kommende generationer. De
etiske aspekter ved sådanne valg bliver diskuteret i kapitel 4.
Velfærdskommissionen har som udgangspunkt, at kommissionens arbejde
skal lede til forslag, som sikrer, at velfærdstilbuddene i fremtiden kan have
samme omfang som i dag og vokse i takt med den fremtidige velstandsudvikling.
En økonomisk politik, der understøtter dette, benævnes som
finanspolitisk holdbar, jf. boks 1.1.
De reformer, der sikrer finanspolitisk holdbarhed og balance mellem generationer,
skal være af en type, så både nulevende generationer og fremtidige
generationer bidrager til at løse ubalancen. Finansieringen af en holdbar
velfærd skal ikke kun pålægges fremtidige generationer. Nutidige generationer
kan bidrage til fremtiden ved at sikre overskud på de offentlige
finanser og derved nedbringe gælden og på sigt opbygge offentlig formue.
Grundlaget for at bevare velfærdstilbuddenes nuværende omfang er, at de
fremtidige generationer bidrager til samfundet i samme omfang som nuværende
generationer. Fremtidige generationer kan vælge at bidrage
mindre til velfærdssamfundet gennem en forøgelse af fritiden i form af
f.eks. lavere arbejdstid eller tidligere tilbagetrækning. Velfærdskommissionen
har imidlertid lagt til grund, at finansieringen af dette i givet fald alene
vedrører fremtidige generationer. Nuværende generationer skal ikke bidrage
til at sikre, at fremtidige generationer kan holde mere fri.
Boks 1.1: Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed
Velfærdskommissionens forudsætning om, at velfærdstilbuddene i fremtiden skal
have samme omfang, fortolkes som en økonomisk politik, der opfylder følgende:
Overførselsindkomster pr. individ reguleres i takt med lønudviklingen efter fradrag
for pensionsindbetalinger mv., jf. satsreguleringsloven.
Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst antages at være konstant
i fremtiden. Det svarer til, at andelen af en given befolkningsgruppe (fordelt på
køn, alder, herkomst mv.), som modtager en given ydelse, er uændret over tid.
Forbruget af offentlig service (individuelt offentligt forbrug) har en bestemt fordeling
i forhold til henholdsvis alder, køn og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift
pr. person i en given gruppe reguleres med produktivitetsstigningen og inflationen,
hvilket omtrent svarer til regulering med lønudviklingen.
Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændrede, bortset fra mængdeafgifter,
der reguleres som følge af prisstigninger.
16