Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Tabel 9.9: Udviklingen i antal brugere af og nettodriftsudgifter til servicetilbud
for stofmisbrugere og alkoholmisbrugere, 1994-2002, 2003
p/l
1994 1996 1998 2000 2001 2002
Antal
----------------- Berørte personer i uge 10 ---------------
Behandling af
stofmisbrugere
- 4.407 8.456 9.438 10.126 10.827
Behandlingshjem for
alkoholskadede
101 195 193 196 298 356
Udgifter
----------------------------- Mio. kr. ----------------------------
Behandling af
stofmisbrugere
Alkoholbehandling og
230 327 559 598 603 608
hjem for
alkoholskadede
74 106 100 129 134 128
Anm.: 1995, 1997 og 1999 er udeladt af tabellen.
Kilde: Socialministeriet (2004) og Sundhedsstyrelsen (2004).
Sindslidende
Det skønnes, at ca. 22.000 personer har en sindslidelse som gør, at de
har behov for ét eller flere sociale servicetilbud, dvs. har behov for behandling,
der går ud over den rent sundhedsfaglige, jf. boks 9.6. Ligesom
det er beskrevet i afsnittet om personer med misbrugsproblemer, er der
afgrænsningsmæssige problemer forbundet med tal for offentlige udgifter
til social- og sundhedsservice rettet imod de sindslidende udsatte: På socialområdet
kan de samlede udgifter i 2001, som udelukkende vedrører
sindslidende, opgøres til ca. 1,26 mia.kr. inklusiv botilbud, På sundhedsområdet
opgøres udgifterne til psykiatribehandling til 4,66 mia.kr. i 2001,
men det er ikke muligt at angive, hvor stor en andel heraf, der vedører
mennesker, som må henregnes til de udsatte i samfundet.
Boks 9.6: Talmæssige oplysninger om sindslidende, 2001
- Det skønnes, at ca. 22.000 personer har en behandlingskrævende sindslidelse
i dén forstand, at de har behov for ét eller flere sociale servicetilbud.
- Skønsmæssigt 1.000 af disse kan betegnes som meget vanskeligt stillede,
idet de har både en sindslidelse og et misbrug af alkohol og/eller narkotika.
- De offentlige udgifter på socialområdet vedrørende botilbud, der kan henregnes
til sindslidende, udgjorde i 2001 1,26 mia. kr. (2003 p/l).
- Den psykiatriske sengekapacitet udgjorde i perioden 1996-2001 ca. 4.200
normerede heldøgnssenge. Belægningsprocenten i 2001 var som gennemsnit
92 pct. med den laveste belægning på gerontopsykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske
afdelinger (ca. 80 pct.).
- De samlede udgifter til psykiatriområdet i amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab
udgjorde i 2001 ca. 4,66 mia. kr.
Anm.: De viste udgiftstal er ekskl. forsørgelsesudgifter. Der er tale om en skønsmæssig
opdeling af udgifterne i en række tilbud, der retter sig imod mere end én udsat gruppe.
Kilde: Socialministeriet (2002) samt Indenrigs- og sundhedsministeriet m.fl. (2003).
224