Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
programmer mod bredere befolkningsgrupper. Herudover vil systemer baseret
på forholdstalsvalg som hovedregel indebære repræsentation af flere
partier end under flertalsvalg og hyppigere føre til mindretalsregeringer.
I overensstemmelse med disse forventninger finder Persson og Tabellini
(2001) i en statistisk analyse, at lande med forholdstalsvalg har højere offentlige
udgifter, højere sociale overførsler og reagerer kraftigere på økonomiske
choks end lande med flertalsvalg.
Persson og Tabellini (2001) lægger til grund, at præsidentialisme fører til
lavere udgifter end parlamentarisme. Dette begrundes blandt andet med,
at præsidenter er direkte valgte, og at der er en magtadskillelse mellem
præsidenten og de(n) lovgivende forsamling(er), idet de(n) ikke har mulighed
for at afsætte præsidenten. Under parlamentarisme vælges regeringerne
derimod af deres respektive parlamenter og er derfor afhængige af
at have støtte fra et parlamentarisk flertal. I overensstemmelse med deres
forventninger finder Persson og Tabellini (2001) blandt andet, at:
132
• Lande, der ledes af en præsident, har lavere offentlige udgifter –
ca. 10 pct. af BNP lavere – og lavere vækst i udgifterne samt reagerer
i mindre grad på økonomiske choks end lande med parlamentarisk
ledelse.
• Lande, der ledes af en præsident, udskyder finanspolitiske tilpasninger
til den anden side af et valg, mens der i lande med forholdstalsvalg
og parlamentarisme sker en forøgelse af udgifterne til de
sociale overførsler op til et valg.
Manglende sammenhæng mellem betalingsvilje og udgiftsønsker
Der kan være flere grunde til, at der i praksis kan konstateres en manglende
sammenhæng mellem borgernes betalingsvilje og udgiftsønsker.
Da brugerne som oftest ikke skal svare nogen direkte betaling for ydelsen,
bliver fordelene for den enkelte ved øget forbrug store i forhold til det marginale
finansieringsbidrag via skatterne, som set fra den enkelte borgers
side er tæt ved nul.
En anden årsag kan være, at fordelene er koncentreret på relativt små
grupper i forhold til den gruppe, som skal bære finansieringen, jf. asymmetrihypotesen
i næste afsnit.
En tredje årsag kan være, at borgerne på grund af manglende information
undervurderer omkostningerne ved offentlige ydelser. Der har blandt andet
været peget på, at faktorer som en mere kompliceret skattestruktur og
underskudsfinansiering gør det vanskeligere for borgerne at gennemskue
den reelle omkostning til offentlige ydelser. Dette kan give et pres for forbedringer
af den offentlige service og/eller lavere skatter.