Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 10
vokse med 2,1 år for mænd og 2,0 år for kvinder, svarende til en gennemsnitlig
vækst på 0,1 år pr. år.
I perioden herefter forventes (ifølge den estimerede udvikling i dødssandsynlighederne),
at væksten i middellevetiden aftager yderligere. Frem til
2040 vokser middellevetiden for mænd med 3,4 år fra niveauet i 2000. For
kvinder er væksten på 3,6 år i denne 40-års periode. Opbremsningen i
væksten fortsætter i den næste 40-års periode fra 2040 til 2080.
I 2080 forventes middellevetiden for mænd at være godt 80 år (5,7 år mere
end i år 2000), mens den for kvinder forventes at være knap 86 år (6,5
år mere end i år 2000).
For at sætte denne udvikling i relief kan middellevetidsudviklingen sættes i
forhold til middellevetider i andre lande. Danske mænd forventes således
først i 2040 at opnå en middellevetid, der svarer til den middellevetid, som
mænd fra Island og Japan havde i år 2000, jf. tabel 10.1. Danske kvinder
opnår ifølge fremskrivningen først omkring år 2060 en middellevetid, der
svarer til middellevetiden for japanske kvinder i år 2000.
Fremskrivningen af middellevetiderne giver således anledning til en ret
begrænset fremtidig vækst i disse målt i forhold til det niveau, som allerede
er nået i andre lande. Den forholdsvis begrænsede fremtidige vækst i
middellevetiderne i fremskrivningen skyldes, at denne er baseret på den
historiske udvikling. Den anvendte metode (Lee-Carter metoden) betyder,
at den fremtidige udvikling især bliver knyttet til udviklingen i den seneste
del af den historiske periode, hvor middellevetidsvæksten i Danmark er lav
i international sammenhæng, jf. bilag 10.1. Det fører til det resultat, at den
fremtidige vækst i middellevetiden også bliver lavere, end den ville blive i
andre lande, hvis man anvendte samme fremskrivningsmetode for disse
lande.
I det omfang, at den forskellige udvikling i middellevetiden i OECDlandene
har tendens til at udjævne sig over tid – f.eks. via internationalt
kendskab til effekten af ændrede vaner og forbedrede medicinske behandlinger
– vil den anvendte metode systematisk undervurdere levetidsudviklingen
i Danmark.
Sammenfattende må antagelserne omkring levetid karakteriseres som forsigtige.
Udgiftspresset fra den demografiske udvikling kan med andre ord
nemt risikere at blive større end antaget i den centrale økonomiske fremskrivning,
jf. kapitel 12.
Udviklingen i restlevetiden for 60-årige
For at få et mål for udviklingen i den forventede levetid efter tilbagetrækningen
fra arbejdsmarkedet betragtes udviklingen i restlevetiden for en 60-
253