Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
udgifter og formulering af konkrete krav til den offentlige serviceproduktion
kan dog generere pres for forbedringer af produktiviteten.
For det tredje har den offentlige sektor overtaget mange servicefunktioner
fra den private sektor.
I praksis er det forbundet med problemer at dokumentere forekomsten af
Baumoleffekter i den offentlige serviceproduktion. Det skyldes bl.a., at der
ikke sker en markedsmæssig fastsættelse af værdien af produktionen.
Værdien af den offentlige produktion må derfor fastsættes som omkostningerne
til de personaleressourcer m.v., der er forbrugt til produktionen.
Der er gennemført talrige analyser af Baumoleffektens eventuelle betydning
for udviklingen i de offentlige serviceudgifter. I flertallet af analyserne
findes, at Baumoleffekten udgør en væsentlig forklaring på væksten i de
offentlige serviceudgifter, jf. Finansministeriet (1990) og Borcherding m.fl.
(2001). Borcherding (1985) fandt i en analyse af udviklingen i de offentlige
udgifter i USA over perioden 1902-1979, at Baumoleffekten alene kunne
forklare 31 pct. af væksten i de offentlige udgifter.
Henrekson (1990) konkluderer, at Baumoleffekten giver et signifikant bidrag
til forklaringen af de offentlige serviceudgifter i Sverige i perioden
1950-84. Henrekson (1990) undersøgte samtidig, om forekomsten af Baumoleffekten
i forhold til de offentlige serviceydelser kunne have en negativ
virkning på de offentlige udgifter til overførsler, dvs. vækst i serviceudgifterne
kunne medføre en fortrængning af overførselsudgifter. Denne effekt
var imidlertid ikke statistisk signifikant. Paldam og Zeuthen (1987) finder i
analyser af udviklingen af de offentlige udgifter i Danmark i perioden 1950-
85, at Baumoleffekten og kvindernes stigende erhvervsdeltagelse er to
væsentlige forklaringer på væksten i de offentlige udgifter.
Forbedrede muligheder for skatteopkrævning
Omstillingen fra landbrugs- til industrisamfund og kvindernes øgede erhvervsdeltagelse
har i væsentligt omfang bidraget til at øge den registrerede
samfundsmæssige produktion og dermed også den indkomstmasse,
som kan underlægges beskatning. En del af den registrerede vækst skyldes
således, at selve omflytningen af produktionen fra at foregå inden for
familierne til at blive udført på virksomheder, institutioner m.v. har muliggjort
en registrering af værdien af ydelserne. Omflytningen har samtidig
muliggjort, at der kunne frigøres arbejdskraft til andre erhverv og har dermed
understøttet en bedre arbejdsdeling.
Kvindernes øgede erhvervsfrekvens over de seneste årtier har formentlig
en tæt sammenhæng med det øgede udbud af offentlige serviceydelser.
Kvindernes øgede erhvervsdeltagelse har på en og samme tid nødvendiggjort
og muliggjort en udbygning af en række ydelser, der hidtil var blevet
produceret i hjemmene, f.eks. børnepasning og pleje af ældre, jf. Pal-
128