Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 7
Skattetrykket og fordelingen af provenuet på forskellige skattekilder
Udviklingen i skattetrykket er et spejlbillede af velfærdssamfundets udvikling
i retning af udvidelser i offentlig service, offentlige investeringer samt
indkomstoverførsler. Da skattetrykket opgøres som de samlede skattebetalinger
sat i forhold til BNP, vil konjunkturbevægelser også kunne føre til
ændringer i skattetrykket. Der vil imidlertid ikke være en fuldkommen afkobling
mellem skattetrykkets to komponenter, da en stor del af skatterne
er knyttet snævert til indkomstudviklingen. Udviklingen fra 1960 til 1970
skyldes i høj grad væksten i det offentlige forbrug og investeringer, der
skulle finansieres. Fra 1970 til 1980 vokser de offentlige udgifter stadigvæk,
men der opbygges gæld. Væksten i skattetrykket i 1980’erne skete
uden en underliggende stigning i udgifterne som led i en konsolidering af
de offentlige finanser.
Figur 7.10: Udviklingen i det samlede skattetryk 1960-2002, pct. af
BNP
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000
Kilde: Skatteministeriet.
Skatter og afgifter
Pct.
60
Danmark har et højere skattetryk end de fleste andre lande i verden, jf.
figur 7.14 i afsnit 7.5. Det hænger bl.a. sammen med en stor vægt på lighedsmålsætninger
og et veludbygget udbud af velfærdsservice i det danske
samfund og med, at den høje kvindelige erhvervsfrekvens indebærer
et stort behov for offentlig varetagelse af omsorgsopgaver som f.eks. børnepasning.
Udviklingen i skattetrykket ses også i den andel af indkomsten,
den enkelte betaler til staten i form af indkomstskatter eller forbrugsskatter,
jf. tabel 7.3.
50
40
30
20
10
0
159