Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 10
gen. Indvandrede fra mere udviklede lande udgjorde i 2003 2,9 procent af
befolkningen. I 2040 forventes denne gruppe at udgøre 3,9 procent. Bruttoindvandringen
af personer fra de to landegrupper antages at være af
nogenlunde samme størrelsesorden i fremtiden. Årsagen til den noget
stærkere vækst i antallet af indvandrede fra mindre udviklede lande er derfor
alene, at tilbøjeligheden til at udvandre er betydeligt højere blandt indvandrere
fra mere udviklede lande.
For de to efterkommergrupper er forskellen i vækstraten endnu større. Efterkommere
fra mindre udviklede lande udgjorde i 2003 1,4 procent af befolkningen.
I 2040 ventes andelen at være knap firdoblet og udgøre 5,3
procent. Efterkommere fra mere udviklede lande udgør 0,5 procent af befolkningen
i 2003 og ventes i 2040 at udgøre 1,1 procent.
Årsagerne til den meget højere vækstrate for efterkommere fra mindre udviklede
lande er dels, at antallet af indvandrede fra denne gruppe vokser
hurtigere end antallet af indvandrede fra mere udviklede lande, dels at fertiliteten
blandt indvandrede fra mindre udviklede lande forventes at være
næsten dobbelt så høj som fertiliteten blandt indvandrede fra mere udviklede
lande, jf. bilag 10.1.
Indvandrere og efterkommere udgjorde i 2003 i alt 8,1 procent af befolkningen.
I år 2040 forventes denne andel at udgøre 16,8 procent og dermed
at være mere end fordoblet. I 2080 forventes gruppernes samlede
andel af befolkningen at være 24 procent. Heraf udgør indvandrere og efterkommere
fra mindre udviklede lande ¾ svarende til 18 procent af befolkningen.
Den fremtidige udvikling indebærer således et samfund med betydelig
større variation i befolkningens oprindelse, end vi har været vant til i Danmark.
Det kan i sig selv have betydelige konsekvenser for indretningen af
velfærdsamfundet, jf. kapitel 5.
10.4 Middellevetid
Sikring af et langt liv og en god sundhedstilstand for befolkningen er centrale
opgaver for et velfærdssamfund. På den anden side betyder en øget
middellevetid, at det kan blive sværere at finansiere velfærdssamfundet
med den indretning, det har i dag. Med den faste pensionsalder på 65 år
og en fast efterlønsalder på 60 år betyder en voksende middellevetid, at
fremtidens pensionister umiddelbart vil modtage pension i en længere periode,
end nutidens pensionister har udsigt til. Den forventede udvikling i
middellevetiden er derfor af afgørende betydning, når det diskuteres, hvilke
udfordringer velfærdssamfundet står overfor.
Middellevetiden for den danske befolkning er steget betragteligt gennem
de sidste knap 100 år. Både mænd og kvinder lever således omkring 23 år
249