Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 7
hermed er vægten i stigende grad kommet til at ligge på generelle omsætningsafgifter
frem for på varespecifikke afgifter.
Varebeskatningen påvirker tilskyndelsen til at arbejde på samme måde
som personskatterne, idet de mindsker den mængde varer, den enkelte
kan købe for sin arbejdskraft. Fordelingsvirkningerne for de forskellige afgifter
er imidlertid meget forskellige. Moms mv. betales i næsten lige høj
grad af både rig og fattig, hvilket gør den omfordelende effekt begrænset.
Registreringsafgifterne på biler indeholder på den anden side et progressivt
element, bl.a. fordi afgiften stiger progressivt med bilens værdi.
Siden 1990 er marginalskatten på arbejdskraft aftaget, men den gennemsnitlige
skatteprocent er steget en smule, jf. figur 7.12.
Figur 7.12: Skat på arbejdskraft i Danmark
Pct.
70
60
50
40
30
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001
Pers.sk. inkl. afgifter Marg.sk. inkl. afgifter
Personskat
Kilde: Finansministeriet (2002a).
Marginalskat
Pct.
70
Ejendomsbeskatningen tager udgangspunkt i ligningsmyndighedernes
skøn over værdien af fast ejendom. Der opereres med en særskilt skat på
grunde, den såkaldte ”grundskyld”. For private beregnes også ejendomsværdiskat
af den samlede værdi af grunde og bygninger. Disse skatter har
en begrænset forvridende virkning. Fordelingsvirkningerne af ejendomsskatterne
afhænger af, hvor meget boligforbruget stiger, når indkomsten
stiger. Hertil kommer, at ejendomsværdiskatten i sig selv er udformet med
et progressivt element i forhold til både ejendomsværdien og, for pensionister,
indkomsten.
Beregninger af skatternes fordelingsvirkning
Tabel 7.4 angiver skatternes marginale bidrag til at nå velfærdssamfundets
fordelingsmålsætninger.
60
50
40
30
165