Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Målinger af snyd i form af f.eks. socialt bedrageri, skattesnyd eller sort arbejde
vanskeliggøres af, at disse aktiviteter er ulovlige, og de personer,
der udfører dem, i et vist omfang vil forsøge at holde dem skjult. Der er
flere måder at forsøge at danne sig et kvantitativt indtryk af aktiviteternes
omfang, jf. Mogensen (2003). Med udgangspunkt i Århus Skattevæsens
afslørede skattesnyd i forhold til de selvangivne indkomster finder Mogensen
(2003), at denne form for snyd er aftaget fra 1950 til 1980. De væsentligste
forklarende faktorer vurderes at være den forebyggende effekt af en
bedre kontrol med selvangivelserne og et øget kendskab i befolkningen til
den forbedrede kontrol. Skattesnyderiet var mere udbredt i de højere indkomstgrupper,
om end det forekom i alle indkomstgrupper. Fokuseres der
omvendt på den del af skattesnyderiet, der udgøres af sort arbejde, vurderer
Mogensen på grundlag af spørgeskemaundersøgelser, at omfanget af
sort arbejde er steget fra 1980 til 1991.
I en international sammenligning synes danskerne at have lille accept af
socialt bedrageri og skattesnyd, jf. Gundelach (2004). I dette lys er det
overraskende, at danskerne i en international sammenhæng har meget
høj social accept af sort arbejde. Gundelach (2002) finder tegn på et fald i
danskernes offentlige moral i perioden 1981-1990, hvorefter den tilsyneladende
stabiliserer sig. Offentlig moral er holdningen til at snyde i skat,
snyde med betalingen for offentlige ydelser eller modtage sociale ydelser,
man ikke har krav på. Dette indtryk forstærkes af Goul Andersen (1998),
uanset om der fokuseres på sort arbejde eller modtagelse af sociale ydelser,
man ikke har krav på.
5.7 Konklusion
Holdningsundersøgelser finder generelt stor opbakning til velfærdssamfundet.
Af velfærdsydelserne bakker befolkningen i størst grad op om ordninger
som sundhed, ældrepleje, folkepension og uddannelse. Mindre opbakning
gives til ydelser, der har karakter af at være behovsprøvede.
Det danske velfærdssamfund bygger på en række historiske, kulturelle,
institutionelle og økonomiske faktorer. Blandt andet er solidaritet, tillid,
værdier og normer af stor betydning.
Den manglende kobling mellem bidrag og ydelser i den danske velfærdsmodel
indeholder imidlertid en konflikt. Velfærdsmodellen forudsætter, at
vi alle bærer ansvar for hinanden og i særdeleshed for dem, der ikke kan
klare sig selv. På den anden side indebærer modellen også en tilskyndelse
til personligt at sikre sig størst mulig adgang til velfærdsrettigheder, fordi
det umiddelbart ikke påvirker den enkeltes skattebetaling at kræve flere
serviceydelser eller vælge mere fritid. Desuden reduceres adgangen til
velfærdsydelser for den enkelte heller ikke, hvis man laver skatteunddragelse
f.eks. ved sort arbejde.
114