Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
arbejdsmarkedstilknytningen (personer der er marginaliserede i forhold til
arbejdsmarkedet), eller til de økonomiske vilkår (familier med relativ lav
indkomst).
Det er vigtigt, at der i debatten sondres imellem på den ene side svaghed
eller udsathed og på den anden side behov. Nogle befolkningsgrupper kan
have store behov: Eksempelvis har familier, hvor begge voksne er beskæftigede,
stort behov for daginstitutionstilbud, hvor pasningen af børnene
kan varetages, mens forældrene er på arbejde, men det gør dem ikke
svage. Der er ikke lighedstegn imellem på den ene side behovet for velfærdsydelser
og på den anden side det at være i en svag position med
hensyn til f.eks. muligheden for at deltage i samfundslivet. Med ”svage
grupper” menes der i det følgende grupper, der har væsentligt dårligere
levevilkår end den øvrige befolkning, eller som er svagere stillede end andre
med hensyn til muligheden for at deltage i samfunds- og arbejdslivet
på lige vilkår med andre borgere.
I debatten om svage grupper lægges der ofte stor vægt på spørgsmålet
om fattigdom og indkomstfordeling. Det hænger sammen med, at en levestandard
på et rimeligt eller basalt niveau anses som en grundlæggende
rettighed. Samtidig er indkomsterne relativt lette at opgøre og dermed også
at belyse statistisk. I afsnit 9.2 belyses indkomster og fattigdomsbegreber
nærmere. Det er her centralt, at kravet til, hvilket indkomstniveau der
er nødvendigt for at sikre en anstændig levestandard, er et relativt krav i
den forstand, at det ses i forhold til den levestandard, andre i samfundet
har. Når vi i dag diskuterer, om der er fattige i Danmark, er det mindre relevant
at sammenligne levestandarden for nulevende danskere med den
levestandard, man havde for 40 eller 50 år siden, ligesom det, i forbindelse
med fattigdomsdiskussionen, er mindre relevant at sammenligne med
levevilkårene for borgere i andre lande.
Indkomstopgørelser og analyser af indkomstfordelingen tager ofte udgangspunkt
i indkomsterne inden for det enkelte kalenderår. I forbindelse
med spørgsmålet om, hvilke grupper der er svagt stillede på grund af økonomiske
vilkår, er det ikke på forhånd givet, at begrænsningen til det enkelte
år er meningsfuld. En stor del af forskellene i indkomst på et givet
tidspunkt kan henføres til, at forskellige personer er forskellige steder i
livsløbet, og at de har forskellige præferencer: Nogle har i perioder en lav
indkomst, fordi de eksempelvis vælger at holde fri eller at arbejde i få timer
pr. uge. Andre har en lav indkomst, fordi de er under uddannelse, og således
har udsigt til højere indkomster på længere sigt. Atter andre er selvstændige
og har fra tid til anden svingende indkomster. Ingen af disse
grupper er i samme situation som dem, der vedvarende har lave indkomster,
fordi de er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet, eller har andre
problemer, der mindsker deres muligheder for at skaffe en indtægt.
Omvendt har mange af de personer, der hører til de socialt udsatte grupper,
indkomster – i form af eksempelvis førtidspension eller arbejdsind-
204