Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 1
Sammenfatning af det danske velfærdssamfund
og dets udfordringer
1.1 Indledning
Det danske velfærdssamfund er i vid udstrækning baseret på det såkaldte
universelle princip. Herved forstås, at velfærdsydelser og tilbud stilles frit til
rådighed for borgerne, hvis de har været ude for en bestemt begivenhed.
Finansieringen sker kollektivt i den forstand, at der betales skatter, der ikke
er knyttet til ens ”brug” af velfærdssamfundet. Både overførsler og serviceydelser
er forholdsvis generøse, og derfor må skattebasen være bred
og skattetrykket højt. De indkomstafhængige ydelser giver sammen med
det høje skattetryk og progressionen i indkomstbeskatningen mulighed for
en betydelig grad af omfordeling – i Danmark er der meget få langvarigt
fattige. Bagsiden af medaljen er, at der sker forvridninger af danskernes
beslutninger om at arbejde, forbruge og spare op.
I løbet af de seneste godt tre årtier er der sket en markant udbygning af
såvel den offentligt finansierede velfærdsservice, dvs. social-, sundheds-
og undervisningsområdet, som overførselsordningerne, f.eks. folkepension,
efterløn og arbejdsløshedsdagpenge. En mindre del af væksten kan
forklares med ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning
i retning af en større andel af ældre. Det har medvirket til et større træk på
folkepensionen samt forskellige omsorgs- og plejeydelser. Langt den væsentligste
årsag er dog, at den offentlige sektor har stillet stadig flere muligheder
– af stadig bedre standard – til rådighed for borgerne.
En række forhold taler for, at den danske velfærdsmodel kan komme under
stigende pres i fremtiden. Udfordringerne kan samles i fire hovedgrupper:
• Øget globalisering.
• Demografiske forskydninger.
• Ændrede normer og øget individualisering.
• Øget efterspørgsel efter velfærdstilbud fra det offentlige og efter fritid.
Øget globalisering sætter den danske velfærdsmodel under pres, fordi det
bliver mere omkostningsfuldt at finansiere velfærdsydelser med generelle
skatter. Højtuddannede kan have en økonomisk tilskyndelse til at flytte til
lande med større lønspredning og lavere skatter. Selv i den situation, hvor
arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser forbliver beskeden, vil
den internationale integrationsproces alligevel få betydning for mulighederne
for at beskatte arbejdskraft. Det skyldes, at beskæftigelsens mobilitet
på tværs af landegrænser meget vel kan blive øget i kraft af outsourcing
og udenlandske direkte investeringer. Dette forhold kan i sig selv øge
11