Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
købsforsikring. I nogle tilfælde vil en sådan konstruktion faktisk kunne løse
det underliggende selektionsproblem i et rent privat forsikringsmarked.
Hertil kommer, at staten kan afhjælpe selektionsproblemer og moral hazard
problemer på samme måde som private forsikringsmarkeder, nemlig
via informationsindsamling og selvrisiko (f.eks. i form af karensdage).
Den enkelte vil vide, at selvom man ikke får sparet op, vil velfærdssamfundet
alligevel hjælpe en. Et eksempel er efter større ”vejrfænomener”,
f.eks. decemberstormen i 1999. Her havde det været muligt for alle (også
skovejere) forinden at tegne en forsikring, at bygge mere solide huse, eller
lade være med at opføre huse i områder med stor risiko for oversvømmelse.
Ex post, når skaden er sket, vil der imidlertid være et stort pres for, at
det offentlige skal gå ind med hjælp. 9 For at undgå dette problem er det
nødvendigt at opbygge troværdighed om, at det offentlige er parat til at
lade stå til og lade mennesker i nød klare sig selv. Opbygning af en sådan
troværdighed er imidlertid omkostningsfuld, både politisk og for samfundet
som sådan. Der kan således forventes lidt større moral hazard-problemer
ved implicit forsikring end ved privat forsikring.
En mulighed for at etablere social forsikring i forhold til aggregerede stød
fra eksempelvis kriser i verdensøkonomien er via stabiliseringspolitik. Nyere
forskning i makroøkonomisk teori knytter eksplicit behovet for stabiliseringspolitik
til dels risikoaversion, dels det at private kapital- og forsikringsmarkeder
efterlader udækkede forsikringsbehov, ligesom forskellige
tilpasningsproblemer kan forstærke behovet for social forsikring. Man kan
også tolke det dualt – det sociale sikkerhedsnet er til stede for dem, der
f.eks. bliver ramt af arbejdsløshed, men der kan argumenteres for, at det
er bedre at forhindre arbejdsløshed via en aktiv stabiliseringspolitik. Historisk
har Keynesianismen derfor spillet en stor rolle i relation til velfærdssamfundet.
10
Familien og frivillige organisationer
Familien er typisk lille og økonomisk forholdsvis svag og vil derfor have
store vanskeligheder ved at løse problemer med aggregerede risici. Til
gengæld er familien overlegen med hensyn til den mængde information,
der kan indsamles om ”forsikringstagernes” risici og handlinger. Familiens
medlemmer kender hinanden personligt og kommunikerer relativt ofte. Det
betyder, at hvis et familiemedlem ikke yder en tilstrækkelig indsats for familien,
vil det være relativt let at observere det.
9
Dette kaldes i nogle sammenhænge ”charity hazard”.
10
Der er to typer argumenter. Den første type vedrører spredning af risiko mellem den private
og offentlige sektor: Når den private sektor er udsat for forskellige former for risiko, vil
det generelt være hensigtsmæssigt at absorbere noget af denne risiko i den offentlige sektor,
f.eks. via skatter. Endnu vigtigere er de spredningsmuligheder, der ligger ved at lade
den offentlige budgetsaldo variere med økonomiens konjunkturer. Hermed skabes der en
risikodeling over tid – dette sker ved f.eks. at have budgetunderskud i en lavkonjunktur
med mange arbejdsløse og omvendt at have budgetoverskud i en højkonjunktur med få
arbejdsløse, jf. f.eks. Andersen og Dogonowski (2002).
70