Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Spørgeskemaundersøgelser viser, at det universelle princip generelt nyder
stor opbakning i befolkningen. Denne opbakning er væsentlig, hvis finansieringen
fortsat skal kunne ske ved at opkræve en høj skattebetaling.
Det er især tilbud som sundhed, ældrepleje, folkepension og uddannelse,
som befolkningen bakker op om, mens de mere behovsprøvende ordninger
som kontanthjælp og boligsikring får mindre opbakning, når der laves
undersøgelser af befolkningens holdninger, jf. kapitel 5.
Den brede befolkning støtter altså i første omgang de ordninger, der med
størst sandsynlighed vil kunne komme dem selv og deres nærmeste til
gode. Noget tyder derfor på, at det i en vis grad er det universelle element
i velfærdssamfundet, der bidrager til at sikre opbakningen til velfærdssamfundet.
Den manglende kobling mellem bidrag og ydelser i den danske velfærdsmodel
stiller store krav til danskernes normer og moral. Modellens bæredygtighed
forudsætter, at borgerne accepterer at betale en høj skat af deres
indkomst og forbrug i forventning om at få del i de offentlige velfærdstilbud
– uden at de dog kan være sikre på at modtage ydelser, der modsvarer
deres betaling. Endvidere er det en forudsætning for velfærdsmodellens
finansiering, at borgerne trods den høje beskatning er villige til at
udbyde deres arbejdskraft i det nødvendige omfang.
En mindsket ansvarlighed over for fællesskabet kan være en konsekvens
af forsøg på at regulere en fælles ansvarlighed gennem love og rettigheder.
Herved overdrages den enkeltes ansvarlighed til et anonymt system,
hvorved den enkelte derfor ikke længere har et ansvar i forhold til sine
medborgere.
Det er vanskeligt at måle, om tendenserne til at unddrage sig den fælles
ansvarlighed er voksende. Et tegn på, at solidariteten er mindsket i det
danske samfund, er dog, at undersøgelser peger på, at sort arbejde er
blevet mere socialt accepteret.
En væsentlig udfordring for velfærdssamfundet – og dets indretning – er at
fastholde den enkeltes ansvarlighed i forhold til at bidrage til finansieringen
af velfærdssamfundet. Balancegangen er at sikre dette og samtidig bevare
det universelle i velfærdssamfundet, der er afgørende for opbakningen til
velfærdssamfundet.
Øget individualisering behøver ikke at føre til egoisme og dermed være en
trussel mod solidariteten i samfundet. Men individualisering kan føre til
krav om større valgfrihed i forhold til velfærdstilbuddene fra den offentlige
sektor. Dette kan på det individuelle plan give fordele ved bedre overensstemmelse
mellem behov og de modtagne ydelser. Ulemperne kan være,
at det kræver organisatoriske ændringer i den offentlige sektor at produce-
22