Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 6
dam og Zeuthen (1987). Udbygningen af den offentlige børnepasning har
forbedret børnefamiliernes muligheder for, at begge forældre kan være
erhvervsaktive.
Henrekson (1990) finder i ovennævnte analyse af svenske data for perioden
1950-84, at væksten i kvindernes erhvervsdeltagelse har en signifikant
positiv effekt på udgifterne til dels offentligt forbrug, dels overførsler.
Graden af åbenhed i økonomien
Den øgede samhandel med andre lande, mere mobile produktionsfaktorer
m.v. har givetvis haft og må også fremover forventes at få betydning for
udviklingen i de offentlige udgifters størrelse.
I den samfundsvidenskabelige litteratur findes der dog både argumenter
for, at internationaliseringen kan trække i retning af lavere og højere offentlige
udgifter.
På den ene side argumenteres der for, at der i takt med en øget grad af
åbenhed i økonomien også følger, at de enkelte landes økonomier bliver
mere følsomme over for den økonomiske udvikling blandt samhandelspartnerne.
Borgerne efterspørger derfor, at den offentlige sektor indtager
en større og stærkere rolle for at afdæmpe udsvingene i deres indkomst-
og forbrugsmuligheder (kompensationshypotesen).
På den anden side argumenteres der for, at øget konkurrence fra andre
lande og produktionsfaktorernes øgede mobilitet kan føre til et pres på de
enkelte landes skattebaser (efficienshypotesen). 4 Hypotesen lader sig
imidlertid vanskeligt efterprøve ved statistiske analyser, fordi der endnu
kun er relativt korte tidsserier for udviklingen i kapitalmobiliteten m.v.
Cameron (1978) viste i en analyse af 18 OECD-lande, at der var en positiv
sammenhæng mellem graden af åbenhed i økonomierne i 1960 og væksten
i landenes skatteindtægter fra 1960 til 1975. Cameron forklarede resultaterne
med, at der i åbne økonomier er en tendens til en større grad af
organisering af arbejdskraften og dermed stærkere fagforeninger, som efterspørger
offentlige overførselsordninger.
Rodrik (1996) viste i en analyse af over 100 lande, at der er en positiv
sammenhæng mellem omfanget af international handel og størrelsen af
de offentlige udgifter. Rodrik begrundede dette med, at en større grad af
åbenhed i økonomien medførte en større efterspørgsel efter sociale ordninger
for at afdække borgere over for udefrakommende risici.
4 Kapitalen vil bevæge sig mod de lande, sektorer m.v., som giver det største afkast efter
skat. Afkastet efter skat afhænger både af produktivitetens niveau og skatternes niveau.
Kapitalen vil derfor ikke nødvendigvis bevæge sig mod de lande, som har de laveste skatter,
jf. Lucas (1990).
129