Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 6
Væksten i de offentlige udgifter og mulige
drivkræfter bag udviklingen
6.1 Indledning
I dette kapitel præsenteres og diskuteres en række bidrag til forklaring af
udviklingen i de offentlige udgifter. Endvidere belyses det, i hvilket omfang
forklaringsbidragene kan understøttes empirisk.
Kapitlet anlægger en teoretisk tilgang til udgiftsudviklingen i den offentlige
sektor og stiller skarpt på virkningen af forskellige mulige drivkræfter bag
udviklingen.
Kapitlet indledes med en kortfattet beskrivelse af udviklingen i de offentlige
udgifters størrelse i de industrialiserede lande siden 1913, jf. afsnit 6.2.
I afsnit 6.3 præsenteres og diskuteres følgende forskellige teoretiske forklaringsbidrag:
• Stigende efterspørgsel efter offentlige ydelser som følge af stigende
indkomster (Wagners lov).
• Relativ fordyrelse af offentlige tjenesteydelser (Baumoleffekten).
• Forbedrede muligheder for skatteopkrævning på grund af bedre
registrering af indkomster, herunder som følge af kvindernes øgede
erhvervsdeltagelse.
• Graden af åbenhed i økonomien.
• Teknologisk betingede strukturelle skift.
• Betydningen af det politiske system.
• Manglende sammenhæng mellem betalingsvilje og udgiftsønsker.
• Grupper med særlig interesse i øgede offentlige udgifter.
• Permanente løft i det acceptable beskatningsniveau (Peacock og
Wisemans ”displacement effect”).
Flertallet af forklaringerne har relevans både i forhold til udviklingen i udgifterne
til overførsler og velfærdsservice. Forklaringsbidragene udgør dels
mulige begrundelser for, hvorfor det i praksis vil være forbundet med vanskeligheder
at bremse den underliggende trend med efterspørgsel efter
bedre standarder og øgede dækningsgrader, dels hvorfor det kan være
vanskeligt at forbedre standarderne gennem øget produktivitet.
Drivkræfterne vil formentlig også gøre sig gældende i fremtiden. Det stiller
i sig selv krav for at kunne realisere fremskrivningens forudsætninger om
begrænset vækst i udgifterne til offentlige serviceydelser og overførselsindkomster.
121