Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 12
ning i bundskattesatsen, som følger af den offentlige sektors lavere finansieringsproblem,
betyder omvendt, at beskæftigelsen er højere end i forløbet
med den lavere rente. Nettoeffekten af disse to effekter er, at produktionsudviklingen
er stort set den samme i de to forløb.
Den højere rente påvirker også forbrugernes incitament til at spare op, og
da forbrugere og virksomheder antages (korrekt) at forvente, at stigningen
er permanent, giver den anledning til et kurstab på aktier og et prisfald på
ejerboliger. Alle elementer betyder tilsammen, at forbruget, målt i forhold til
forløbet uden rentestigning, reduceres med 1,8 pct. i år 2011, hvor rentestigningen
indtræffer. Herefter vokser forbruget hurtigere end produktionen
og er i 2061 5,4 pct. højere end i forløbet med lavere rente.
Tabel 12.19: Makroøkonomiske konsekvenser af et forløb med 1,0
pct.point højere rente fra år 2011
2001 2006 2011 2021 2041 2061
-------------------------Indeks, grundforløb=100----------------------
Privat forbrug 100,0 100,0 98,2 100,8 103,8 105,4
BFI real 100,0 100,0 99,8 99,5 99,6 99,7
Arbejdsløshed 100,0 100,0 100,2 98,4 98,4 98,5
Beskæftigelse 100,0 100,0 100,0 100,6 100,6 100,6
Øvrig privat 100,0 100,0 101,2 100,9 100,7 100,6
Byggeri 100,0 100,0 91,0 98,0 98,5 98,7
Offentlig
Kapitalapparat
100,0 100,0 100,0 100,6 100,8 100,8
Øvrig privat 100,0 100,0 99,0 98,1 97,9 97,9
Byggeri 100,0 100,0 91,9 96,0 96,9 97,2
Offentlig
Fordringer på
100,0 100,0 100,0 100,4 100,7 100,8
-17,7 0,3 31,8 79,7 136,5 186,0
udlandet 1)
1) Indekset er fordringer som pct. af BNP.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen.
De offentlige udgifters andel af BNP reduceres gradvist frem til 2061 i forhold
til forløbet med en lavere rente, jf. tabel 12.20. Årsagen til dette fald
er, at ændringen i virksomhedernes forhold mellem kapital og arbejdskraft
ændres i retning af et lavere kapitalindhold i produktionen. Det betyder, at
lønstigningstakten bliver lavere end den ville have været med et konstant
forhold mellem kapital og arbejdskraft. Satsreguleringen af de offentlige
overførsler og den forudsatte udvikling i de offentlige serviceudgifter betyder
tilsvarende, at disse udgifter vokser lidt langsommere end i tilfældet
med lavere rente.
Som diskuteret ovenfor, betyder beskæftigelseseffekten af den lavere
bundskat, at reduktionen i kapitalindholdet i produktionen stort set opvejes
af den højere beskæftigelse. Derfor falder udgifternes andel af BNP.
343