Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 7
Offentlige udgifter og finansieringen i hovedtræk
7.1 Indledning
Velfærdssamfundet i den danske udformning er emnet for dette kapitel. I
den danske velfærdsmodel spiller den offentlige sektor en stor rolle for at
nå velfærdssamfundets mål, jf. beskrivelsen af formålene i kapitel 2. Det
sker via en række midler som lovgivning og regulering, offentlige tilbud og
aktiviteter på en lang række områder, men også via den måde skattesystemet
er indrettet for at finansiere disse aktiviteter.
Som følge heraf udgør den offentlige sektor i Danmark en relativt stor andel
af den samlede økonomi, og skattetrykket er tilsvarende højt sammenlignet
med lande, hvor en større andel af omsorgsopgaverne og af den
kollektive tilvejebringelse af økonomisk tryghed foregår i familierne og i
form af private eller arbejdsmarkedstilknyttede forsikringer.
Den offentlige sektor varetager således en række forskellige opgaver. I
dette kapitel tages der udgangspunkt i en opdeling af formål på forsikring,
omfordeling over livet, velstandssikring og investering, myndighedsopgaver
og omfordeling til fordel for de svagest stillede, jf. kapitel 2. Det er vigtigt
løbende at forholde sig til, om de offentlige overførsler og serviceydelser
opfylder deres mål, og om de oprindelige formål stadig er relevante i
forhold til samfundets behov. For at belyse, i hvilken grad de offentlige indkomstoverførsler
opfylder målsætningerne bag dem, er det nødvendigt at
skabe overblik over, hvorvidt den enkelte overførsel virker som forsikring,
omfordeling over livsforløbet eller omfordeling til de svagest stillede.
Finansieringen af den offentlige sektors opgaver i velfærdssamfundet sker
igennem beskatning af arbejde, forbrug og afkast af kapital. Beskatningens
hovedformål er at tilvejebringe det nødvendige provenu på en måde,
som begrænser de forvridninger, der følger af beskatningen. Sammensætningen
af provenuet på skattekilder tilgodeser også andre hensyn: Afgifter
på tobak, alkohol mv. – de såkaldte giftskatter – virker begrænsende
på forbruget af visse af de varer, som samfundet opfatter som skadelige,
men samtidig forøger disse afgifter uligheden i forbrugsmuligheder, indkomstgrupperne
imellem. Den progressive indkomstbeskatning understøtter
derimod hensynet til en lige fordeling, men da beskatningen af arbejdsindkomsten
virker forvridende på arbejdsudbuddet, og dermed giver anledning
til et efficienstab, er der omkostninger ved at varetage fordelingshensynet
via beskatningen. Fordelingshensynet, både imellem forskellige
indkomstgrupper og hen over livsforløbet, tilgodeses primært via de offentlige
udgifter.
143