Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 3
konkurrenceforhold. 11 De kan også opstå, hvis nogle virksomheder udnytter
forbrugernes manglende viden om forskellige typer risiko til at sælge
forbrugerne nogle produkter, som forbrugerne ikke ville efterspørge, hvis
de kendte den reelle risiko, jf. bl.a. Det Økonomiske Råd (2000). Der kan
således være behov for offentligt engagement for at overvåge og sikre tilstedeværelsen
af konkurrence på private forsikringsmarkeder, i det omfang
disse markeder skal løse risikodelingsopgaven.
Fra samfundets perspektiv er det også en relevant overvejelse, hvorvidt
den risikodeling, der tilvejebringes via private forsikringsmarkeder, familien
og frivillige organisationer, er tilstrækkelig. Der er flere argumenter for, at
samfundet kan ønske sig et højere niveau af omfordeling end det, der tilvejebringes
via disse aktører.
Den første type argument er af etisk karakter og vedrører hvilken fordeling
af goderne, der kan betegnes som retfærdig, som beskrevet i kapitel 2.
Den anden type argument er af mere egoistisk karakter og går på, at de
velstillede er villige til at afhjælpe social nød, fordi det giver dem ubehag at
være vidne til social nød. En tredje type argument er, at omfordeling fra
mere velstillede til mindre velstillede forbedrer sidstnævntes muligheder
for at gennemføre investeringer i f.eks. uddannelse. Et lignende argument
er, at omfordeling – ved at mindske omfanget af fattigdom – også mindsker
omfanget af kriminalitet i samfundet og øger den sociale tillid, jf. kapitel
6. Staten er bedst til at mindske omfanget af økonomisk ulighed, fordi
den ud over de private motiver til omfordeling også inddrager samfundsmæssige
motiver herfor. Familien må formodes at være dårligere til at levere
risikodeling end det private marked, da det private marked for forsikring
i mange tilfælde er opstået af sig selv i en situation, hvor familien potentielt
kunne levere risikodeling. Der findes således en række hensyn ud
over de rent tekniske i forhold til at kunne levere forsikring, som bør tages
ind i overvejelserne, når reformer af omfordelingen overvejes.
Ud over at mindske effektiviteten af forsikringsmarkederne kan informationsproblemer
også forhindre lånemarkeder i at fungere hensigtsmæssigt.
Det kan indebære, at det bliver svært at låne penge til samfundsmæssigt
hensigtsmæssige investeringer som f.eks. uddannelse. Der er to måder,
det offentlige kan afhjælpe sådanne problemer på. Den ene er at tilvejebringe
et kontrolsystem i form af f.eks. domstole mv. Den anden er at omfordele
penge til de personer, der ikke har mulighed for at låne til de samfundsmæssigt
hensigtsmæssige investeringer. Det er tvivlsomt, om andre
aktører kan eliminere informationsproblemernes betydning for lånemarkederne.
I takt med, at private låneudbydere bliver bedre til at foretage kreditvurdering,
vil det dog mindske betydningen af informationsproblemerne.
11 I forbindelse med at give økonomisk tilskyndelse til produktudvikling og innovation kan
tilstedeværelsen af forventede monopolprofitter være nyttigt. I denne sammenhæng er offentlig
intervention dog et alternativ. Se eventuelt Det Økonomiske Råd (2003) for en uddybning
af denne diskussion.
75