Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
For at kunne tage det første skridt i retning af en finanspolitisk holdbar udvikling
er det nødvendigt at udarbejde en vurdering af fremtidige generationers
behov for offentlige ydelser. Velfærdskommissionen vurderer, at
behovet for offentlige ydelser vil være stigende i fremtiden som følge af
bl.a. forskydninger i befolkningens alderssammensætning. Udmøntningen
af en finanspolitisk holdbar udvikling indebærer også, at fremtidige generationer
kan øge deres forbrug af varer og tjenester i forhold til nulevende
generationer. Dette råderum for både offentligt og privat forbrug forudsætter
dog, at fremtidige generationer ikke nedsætter arbejdstiden i forhold til
nuværende generationer.
Balancen mellem generationer påvirkes bl.a. af, hvilke pensionssystemer,
der anvendes. Grundlæggende kan der skelnes mellem systemer, hvor
enkeltpersoner eller grupper sparer op til egen pension, og systemer, hvor
de ældres pension finansieres af de yngre generationers skattebetalinger.
Hvilket system, der vælges, har betydning for fordelingen mellem generationer.
De to måder at indrette pensionssystemet på adskiller sig også
med hensyn til, hvor robuste de er over for demografiske forskydninger.
Mellem disse to yderpunkter af alderdomsforsørgelse findes der en række
mellemformer, hvis egenskaber også kort berøres.
I næste afsnit beskrives forskellige holdbarhedsbegreber og deres etiske
grundlag. I afsnit 4.3 diskuteres kontrakten mellem generationer, og i afsnit
4.4 præsenteres forskellige pensionssystemer og deres implikationer
for fordelingen mellem generationer. I afsnit 4.5 defineres generationsregnskaber,
og sammenhængen mellem saldoen i sådanne regnskaber og
finanspolitisk holdbarhed diskuteres.
4.2 Holdbarhed og etik
Begrebet samfundsmæssig holdbarhed fik sit gennembrud med Brundtland-rapporten,
jf. World Commission on Environment and Development
(1987). En holdbar udvikling defineres som en udvikling, hvor nulevende
generationer får opfyldt sine behov uden at forhindre fremtidige generationer
i at få opfyldt deres. Målsætningen er suppleret med et krav om, at alle
individer skal have deres basale behov opfyldt. En holdbar udvikling er
således både et spørgsmål om fordeling mellem forskellige generationer
og inden for de enkelte generationer.
Formuleringen af holdbarhedsbegrebet indeholder flere uklarheder. Hvordan
defineres ”behov” for fremtidige og nulevende generationer? Er nogle
behov vigtigere end andre?
De behov, som befolkningen har i dag, vil ændre sig i fremtiden både som
følge af forskydninger mellem grupper med forskellige behov – eksempelvis
unge og gamle – og som følge af ændringer i de enkelte gruppers behov.
Demografiske forskydninger har man en vis viden om, mens ændringer
i de enkelte gruppers behov er mere usikkert. Man kan f.eks. forestille
84