Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Opbremsningen i udgifternes vækst i løbet af 1980’erne skal formentlig
blandt andet ses i sammenhæng med, at der siden 1960’erne var blevet
opbygget en betydelig offentlig gæld med en deraf følgende betydelig rentebyrde.
Samtidig kom der i stigende grad fokus på skatternes forvridende
effekter i forhold til opsparing og arbejdsudbud.
Ændringer i synet på den offentlige sektors rolle kan nok forklare, hvorfor
de offentlige udgifter er vokset mere i visse perioder end i andre. Det giver
imidlertid ikke i sig selv noget svar på, hvilke drivkræfter, der har ligget bag
udviklingen i de offentlige udgifter, endsige styrken af drivkræfterne.
6.3 Mulige drivkræfter bag udviklingen
Der er i den samfundsvidenskabelige litteratur peget på talrige mulige
drivkræfter bag væksten i de offentlige udgifter, jf. også kapitel 3.
I boks 6.1 er anført en række eksempler på mulige forklaringer på de offentlige
udgifters øgede andel af samfundsøkonomien, som i de senere
årtier har været genstand for forholdsvis mange samfundsvidenskabelige
undersøgelser på udenlandske og i enkelte tilfælde også danske data.
Boks 6.1: Eksempler på mulige forklaringer på udviklingen i offentlige
udgifter
124
• Ændringer i befolkningens alderssammensætning.
• Stigende efterspørgsel efter offentlige ydelser som følge af stigende indkomster
(Wagners lov).
• Relativ fordyrelse af offentlige tjenesteydelser (Baumoleffekten).
• Forbedrede muligheder for skatteopkrævning på grund af bedre registrering
af indkomster, herunder som følge af kvindernes øgede erhvervsdeltagelse.
• Graden af åbenhed i økonomien.
• Teknologisk betingede strukturelle skift.
• Betydningen af det politiske system.
• Manglende sammenhæng mellem betalingsvilje og udgiftsønsker.
• Grupper med særlig interesse i øgede offentlige udgifter.
• Permanente løft i det acceptable beskatningsniveau (Peacock og Wisemans
”displacement effect”).
I det følgende præsenteres og diskuteres disse forklaringer hver især.
Undtaget er dog betydningen af ændringer i befolkningens størrelse og
alderssammensætning, som er belyst nærmere i kapitel 8. Det fremgår af
analyserne i kapitel 8, at væksten i udgifterne til velfærdsservice og overførsler
i de seneste ca. 30 år har været større, end hvad der kan begrun-