Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 12
gamle pensionister, der vokser. Denne gruppe pensionister modtager meget
høje gennemsnitlige offentlige serviceydelser pr. person.
Tabel 12.16: Ændringer i de offentlige udgifter og indtægter i pct. af
BNP ved forøget vækst i middellevetiden til den af FN forventede for
Vesteuropa
2001 2001 2006 2011 2021 2041 2061
Mia. kr. -----------------------------Pct. af BNP-------------------------
Udgifter
Off. overf.-
665,7 0,0 0,3 0,4 1,5 3,1 4,7
indkomster
Individuelt off.
229,6 0,0 0,1 0,2 0,7 1,4 2,0
forbrug
Kollektivt off.
242,0 0,0 0,2 0,2 0,7 1,5 2,5
forbrug 101,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Andre udg. 92,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1
Indtægter
Primært
722,1 0,0 -0,5 -0,2 4,4 4,9 5,3
budgetoverskud 56,4 0,0 -0,8 -0,6 3,0 1,9 0,6
Renteudg. netto 18,9 0,0 0,0 0,2 0,1 -2,3 -4,0
Nettogæld 85,5 0,0 4,3 7,7 -13,2 -67,2 -101,6
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen.
Stigningen i den statslige bundskattesats fører til, at de offentlige indtægters
andel af BNP stiger med mellem 4 og 6 pct. af BNP fra 2021. Det betyder,
at stigningen i indtægterne kommer væsentligt før stigningen i udgifterne,
hvilket får de offentlige overskud til at vokse endnu mere end i forløbet
med den estimerede middellevetid. Frem til 2061 fører dette til, at
den offentlige sektor akkumulerer en ekstra formue på størrelse med BNP.
Denne udvikling i den offentlige formue afspejler, at nulevende og fremtidige
generationer i lige omfang bidrager til at finansiere den ekstra levetid
for fremtidige generationer gennem det permanente løft i beskatningen,
der indføres gradvist fra 2011 til 2021. Nuværende generationers ekstra
indbetalinger spares derfor op til at finansiere udgifterne ved, at fremtidige
generationer har en længere periode som pensionister.
Jo mere middellevetiden antages at stige – og dermed jo længere pensionisttilværelse
for fremtidige generationer, som de nuværende generationer
er med til at finansiere – jo større formue er det nødvendigt, at den offentlige
sektor råder over.
Konklusionen på analysen er, at ændringer i middellevetiden har meget
betydelige konsekvenser for størrelsen af det finanspolitiske holdbarhedsproblem,
og at en forøget middellevetid betyder, at behovet, for at nuværende
generationer sparer op til fremtidige generationer, stiger.
339