Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
”samfundsbevidste, glade skattebetalere”.
Problemet omkring beskatning og forvridninger kan også anskues ud fra
det såkaldte ”common pool” problem eller forskellen mellem kollektiv versus
individuel rationalitet. De samlede skatteindbetalinger er at opfatte
som en fællespulje, der går til finansieringen af velfærdssamfundet. Den
enkeltes betydning for denne fællespulje er imidlertid forsvindende – om
jeg betaler 1.000 kr. mere eller mindre i skat har ingen væsentlig betydning
for de offentlige finanser, og dermed de tilbud, jeg kan forvente, at
velfærdssamfundet stiller til rådighed. Man taler undertiden om ”1/N problemet”
forstået på den måde, at hvis skatteprovenuet kommer alle lige
meget til gode i form af forbedrede velfærdstilbud, vil den enkelte kun
modtage en 1/N-del af en øget skattebetaling som øgede velfærdstilbud.
Da alle er involveret (N godt 5 millioner) bliver 1/N et forsvindende lille tal.
Det er således ikke nødvendigvis udtryk for irrationalitet, kortsynethed eller
anden form for illusion, når den samme person kan mene, at ”skatterne
må gerne blive sat op, så vi kan forbedre folkeskolerne” og samtidigt ”med
de højere skatter er det ikke længere attraktivt for mig at gå på arbejde”.
Den sammenhæng mellem udgifter og indtægter, der er der for helheden,
er der ikke set fra en enkelt persons perspektiv, og dermed er der en anden
sammenhæng på det kollektive plan end på det individuelle plan. Individuel
rationalitet implicerer ikke nødvendigvis kollektiv rationalitet. Denne
problematik svarer principielt til det incitamentsproblem (moral hazard),
der opstår i en privat forsikringskontrakt i og med, at ansvarsfordelingen
ændres som følge af forsikringskontrakten. Det problem gælder ikke kun i
forhold til skattebetalinger, men også i forhold til udnyttelse af velfærdstilbud.
”Common-pool” problemet kan også til en vis grad ventes at gøre sig
gældende i forhold til risikodeling inden for familien eller frivillige organisationer.
Beskatningsproblematikken indebærer, at den samfundsmæssige omkostning
ved at levere skattefinansieret forsikring skal tillægges et forvridningstab,
der ikke ville optræde i forbindelse med frivillig forsikring via den
private sektor. Obligatorisk forsikring indebærer en forvridning, idet nogle
forsikringstagere påtvinges en ordning, de ikke ønsker.
3.8 Andre aspekter vedrørende organisering af omfordeling
og risikodeling
Modstykket til den skattemæssige forvridning, der skabes af offentlig finansieret
omfordeling og risikodeling, er den forvridning, der opstår, hvis
private markeder for forsikring er præget af manglende konkurrence. Problemer
med manglende konkurrence kan dels opstå, hvis nogle virksomheder
udnytter en dominerende markedsposition til at prissætte forsikring
så dyrt, at nogle kunder fravælger forsikring, selvom de gerne ville betale
en præmie, der dækker virksomhedernes omkostninger ved at udbyde
forsikringen. Dette er den klassiske problemstilling med monopol-lignende
74