Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
mens Frankrig anvender modellen i forhold til omsorgen for ældre. I Danmark
praktiseres modellen ikke på nogen områder.
I fælles-forsørger-modellen er der et godt udbud for børn af serviceydelser
og gode standarder i omsorgen for de ældre. Arbejdsmarkeds- og socialpolitikken
er baseret på, at både kvinder og mænd er aktive på arbejdsmarkedet.
Serviceydelserne er derfor subsidierede. Kontantydelserne
ydes generelt i kortere perioder, men orlovsydelsernes niveau er relativt
højt. Den enkelte har en vis valgmulighed mellem omsorgs- og lønarbejde.
Modellen er udbredt i de nordiske lande.
Den tredje model, familie-arbejds-modellen, har elementer fra begge de
førnævnte i og med, at der udbydes relativt mange serviceydelser samtidig
med, at kompensationsgraden i kontantydelserne er forholdsvis høj, og
orlovsperioderne relativt lange. Dette muliggør, at familierne har et reelt
valg mellem at arbejde og at yde omsorg i hjemmet. Modellen kan opfattes
som et ideal. Den finske omsorg for børn og ældre har sådanne elementer,
og tilsvarende kan enkelte elementer af den danske og svenske ældreomsorg
forbindes med familie-arbejds-modellen. Omsorgen for ældre
består af et relativt godt udbud af hjemmehjælp og plejehjemspleje samtidig
med, at kompensationsgraden i plejevederlaget til pasning af ældre er
højt. Ydelsesperioden er dog begrænset.
Både fælles-forsørger-modellen og familie-arbejds-modellen har kvindevenlige
aspekter, men er ikke uden ulemper, jf. nedenfor. Den kvindeligeomsorgsgiver-model
muliggør reelt ikke den ligestilling mellem kønnene,
som i højere grad er realiseret i den skandinaviske model.
Fælles-forsørger-modellen, som er udbredt i de skandinaviske lande, betyder,
at kvinderne på nogenlunde lige fod med mændene kan deltage på
arbejdsmarkedet og dermed opnå de sociale rettigheder, der er knyttet til
erhvervsaktiviteten, jf. OECD (2001). Skandinaviske kvinders forholdsvis
høje erhvervsfrekvens hænger tæt sammen med ekspansionen af velfærdssamfundets
serviceydelser. Mange kvinder er således blevet ansat i
den offentlige sektor til at udføre opgaver, som kvinderne traditionelt har
taget sig af i familien, nemlig børnepasning, pleje og omsorg.
Velfærdsordninger som barsels- og børnepasningsorlov er i vidt omfang
blevet brugt af kvinder, bl.a. fordi kompensationsgraden er højere for kvinder
end for mænd. Det betyder, at kvinder har længere perioder end
mænd, hvor de er fraværende fra deres arbejde. Ny forskning viser, at dette
forhold er med til at forklare, at danske og svenske kvinder, trods højt
uddannelsesniveau og formel ligestilling, får karriereforløb med fladere
lønprofil end mændene, jf. Gupta m.fl. (2004). Samtidig er der en tendens
til, at kvinder søger over i den offentlige sektor, når de skal have børn, fordi
den offentlige sektor har mere fleksible arbejdsvilkår end den private
52