Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 8
ydelsebidri: bidrag fra ændring i den gennemsnitlige ydelse pr. førtidspensionist
∆befi: ændring i antallet af personer i aldersgruppe i
∆freki: ændring i andelen, der modtager førtidspension
∆ydelse: ændring i ydelsen pr. førtidspensionist
residuali: sammensætningseffekt 4
For at finde det samlede bidrag fra hver af de tre faktorer gentages beregningen
for hver aldersgruppe i og virkningen akkumuleres. For at finde det
samlede bidrag over en længere tidsperiode gentages beregningen for
hver aldersgruppe i for hvert år i perioden og virkningen akkumuleres.
For hovedparten af overførselsordningerne er beregningerne foretaget for
1-års alderstrin og køn for perioden 1984-2002. For børnepasningsorlov er
beregningerne dog foretaget for 5-års aldersgrupper, mens beregningen
for folkepension alene er foretaget for aldersgruppen på 67 år og derover.
Resultaterne af dekomponeringsberegningen er behæftet med en vis
usikkerhed i lyset af kvaliteten af de tilgængelige datakilder. Således er
kvaliteten af data ikke tilstrækkelig god til at opgøre den gennemsnitlige
ydelse for hvert alderstrin. Nøjagtigheden af resultaterne skal derfor tolkes
med en vis varsomhed. For ordninger, som er indført efter 1984, regnes
der ikke med noget bidrag fra ydelsen pr. modtager, idet man ikke meningsfuldt
kan opgøre et satsbidrag i umiddelbar forlængelse af indførslen
af ordningen. Det gælder overgangsydelse, delpension og børnepasningsorlov.
4 Sammensætningseffekten følger af den samtidige ændring af de tre faktorer og udgør kun
en ganske ubetydelig del af den samlede virkning. Af den samlede ændring i udgifterne til
indkomsterstattende overførsler fra 1984 til 2002 udgør sammensætningseffekten dog mindre
end 1 pct.
199