03.10.2012 Views

Endelig analyserapport elektronisk udgave

Endelig analyserapport elektronisk udgave

Endelig analyserapport elektronisk udgave

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 3

Forsikring og omfordeling

Velfærdssamfundet, som vi kender det i Danmark, er kendetegnet ved en

stor grad af omfordeling. Der omfordeles fra raske til syge, fra midaldrende

til unge og gamle, fra rige til fattige osv. Omfordeling er et spørgsmål om

etiske og religiøse opfattelser, der indprentes i generation efter generation:

Man hjælper sin næste og dem, der er i nød. Det er en menneskelig pligt.

Men når samfundet ønsker at sikre borgernes levestandard i tilfælde af

uheld, f.eks. arbejdsløshed, sygdom, invaliditet mv., er det i virkeligheden

også et spørgsmål om forsikring. Men når nu der findes en vilje til at hjælpe

hinanden i befolkningen, og private virksomheder kan forsikre mod

mange slags uheld, hvorfor er det så nødvendigt, at det offentlige går ind?

Er det ikke bedre at overlade det til den enkelte at hjælpe andre, så man

kan spare det offentlige mellemled og give folk den tilfredsstillelse at se, at

deres hjælp betyder noget for dem, de hjælper? Hvorfor ikke lade det være

familiens ansvar at sikre tryghed for den enkelte? Hvorfor ikke lade private

forsikringsmarkeder udføre en større del af sikringen?

Svaret er, at risikodeling ikke kun er et spørgsmål om god vilje, og at forsikring

i nogle tilfælde ikke kun er en privat sag.

For at dække tab for dem, der er uheldige, skal der ud over god vilje også

være ressourcer dertil. Normalt vil pengene komme fra dem, der ikke er

uheldige. Men hvis alle er uheldige på samme tid, vil denne metode komme

til kort. Dette kunne eksempelvis være tilfældet i en lavkonjunktur, hvor

en stor del af arbejdsstyrken mister arbejdet. I denne situation bliver man

nødt til at tære på opsparede reserver eller låne. Staten har via sin ret til at

opkræve skatter en større økonomisk styrke end private virksomheder og

vil kunne levere risikodeling i længere tid.

For nogle typer forsikring eller risikodeling er det derfor nødvendigt, at det

offentlige støtter eller selv leverer forsikringsydelserne. I andre tilfælde er

det tilstrækkeligt, at det offentlige gør forsikring obligatorisk. Forsikringen

kan i så tilfælde udbydes af private virksomheder eller af det offentlige.

På en række områder har udviklingen på de private forsikringsmarkeder

gjort, at der kan være grund til at overlade forsikringsopgaver til private

aktører. I disse tilfælde kan det offentlige koncentrere sig om at overvåge,

at konkurrencen på forsikringsmarkedet er fri, og at den fordeling af goderne,

markedet frembringer, er i overensstemmelse med befolkningens

ønsker.

55

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!