Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
gumenter for, at private forsikringsarrangementer ikke i tilstrækkeligt omfang
vil kunne dække forsikringsbehovet for alle samfundsgrupper, ligesom
det typisk vil ske på ulige vilkår, jf. beskrivelsen i kapitel 3.
Den kollektive løsning på den enkeltes behov for omfordeling af forbrugsmuligheder
hen over livsforløbet kan sikres gennem eksempelvis SU og
folkepension. Historisk erstattede disse ordninger forudgående privat opsparing
eller lån mod fremtidig (usikker) indkomst, idet behovet for omfordeling
hen over livsforløbet ikke fuldt ud kunne tilgodeses via f.eks. kapitalmarkederne.
Eksempelvis medfører den risiko, som er forbundet med
gennemførelsen af en uddannelse og usikkerhed om den fremtidige indkomst,
at ikke alle ville kunne lånefinansiere uddannelse, og uden SU eller
tilsvarende lånegarantier ville det fortrinsvis være børn af velhavende forældre,
der fik mulighed for at uddanne sig. Nu om dage er det derimod i
langt højere grad muligt at flytte forbrugsmuligheder fra de erhvervsaktive
år til alderdommen via kapitalmarkederne, dvs. i form af privat opsparing. I
takt hermed har et andet argument for den kollektive, skattefinansierede
løsning på opsparingsbehovet vundet indpas: Frivillige opsparings- og forsikringsordninger
efterlader en restgruppe uden dækning blandt dem, der
enten ikke har mulighed for opsparing på grund af utilstrækkelige indkomster,
eller ikke ønsker at spare op.
Skattefinansiering af de ydelser, der omfordeler hen over livsforløbet, og
ydelsernes afhængighed af anden samtidig indkomst, medfører også omfordeling
indkomstgrupperne imellem.
Offentligt finansierede ordninger, som muliggør førtidig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet af andet end helbredsmæssige årsager – eksempelvis
overgangsydelse og efterløn - bunder ligeledes i et ønske om omfordeling
af forbrugsmuligheder hen over livsforløbet, som alternativt kunne varetages
gennem privat opsparing. Ved indførelsen blev disse ordninger begrundet
med, at der ved den førtidige tilbagetrækning kunne skabes rotation
på arbejdsmarkedet. I endnu mindre grad, end ved indførelsen af ordningerne,
kan denne begrundelse anses for at være holdbar i dag.
Et andet hovedformål for velfærdssamfundet er at fremme lighed og at sikre
omsorg for de svage grupper. Lighed mellem borgerne kan tilgodeses
gennem frit erhvervsvalg og lige muligheder for uddannelse. Det kan eksempelvis
gratis uddannelser og mulighed for statsgaranterede lån eller
stipendier være med til at sikre. Ligheden kan også fremmes gennem omfordeling
af forbrugsmuligheder via adgang til gratis eller subsidierede offentlige
servicetilbud finansieret ved generelle skatter. Omsorgen for svage
grupper kan sikres ved, at personer med særlige behov, f.eks. udsatte
børn, svagelige ældre, syge og handicappede tildeles specifikke ydelser.
38