Endelig analyserapport elektronisk udgave

Recommendations

Info

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Tabel 7.3: Personligt skattetryk, 1983-2002 1983 1992 2002 ------- Pct. af indkomst ----- Personskat i pct. af erhvervsindkomst 34,6 39,4 40,3 Indkomstkorrektion for nettokapitalindkomst 3,0 3,2 0,2 Indkomstkorrektion for overførselsindkomst -0,4 -1,0 -1,0 Gennemsnitlig personskat 37,2 41,6 39,5 Bidrag fra effektiv momsog afgiftsbelastning på indkomst efter skat 12,8 13,0 15,4 Gennemsnitlig personskat inkl. effektiv momsog afgiftsbelastning 50,0 54,6 54,9 Kilde: Finansministeriet (2002b). Det danske skattesystem lægger stor vægt på personbeskatning, jf. figur 7.11. Over halvdelen af skatteprovenuet er fra personskatter, og tillægges forbrugsbeskatningen, der indirekte også er en skat på arbejdsindkomst, kommer beskatningen af arbejdsindkomst, inkl. arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til sociale ordninger, op på ca. tre fjerdedele af de samlede skatteindtægter. 3 Selskabsskatten bidrager med en relativt lille andel af skatteprovenuet. Det samlede skatteprovenu var i 2002 på ca. 665 mia. kr. 4 Ses der på udviklingen i den danske skattestruktur, fremkommer et indtryk, af en relativt stabil udvikling. Personskatterne er dog tiltaget i relativ betydning siden 1960. Dette skyldes i høj grad en stigning i skattesatserne på arbejdsindkomst samt en udvidelse af indkomstskattebasen, jf. nedenfor. 3 Indkomstskatterne i husholdningerne udgør, inkl. sociale bidrag men ekskl. ejendomsværdiskat, ca. 55 pct. af det samlede provenu i 2002. Heraf udgør skatten på offentlige overførsler med et groft skøn ca. 8 pct.point. Dvs. ca. 47 pct. af det samlede provenu er direkte skat på arbejde og andre personlige indkomster, idet det antages, at summen af skat på kapitalindkomst, der indgår i den almindelige indkomstbeskatning, ca. er nul. Vareskatterne udgør ca. 32 pct. af det samlede provenu, og det antages med et groft skøn, at ca. 27 pct.point heraf vedrører indkomster, som ikke er offentlige overførsler. Dvs. at i alt udgør den effektive beskatning af arbejdsindkomsterne ca. 3/4 af det samlede provenu. 4 Hertil kommer offentlige indtægter i form af bl.a. formueindkomst og bruttorestindkomst. I alt giver det drifts- og kapitalindtægter på ca. 746 mia. kr. i 2002. 160
Kapitel 7 Figur 7.11: Udviklingen i fordelingen af skatteprovenu på indkomstkilder, 1960-2003. Pct. 100 80 60 40 20 0 1960 1970 1980 1990 2003 Pers.skat inkl. arb.markedsbidrag Sociale bidrag Generelle omsætningsafgifter Andre afgifter Selskabsskat Ejendoms- og formueskat Anm.: Personskat er inkl. ejendomsværdiskat og omfatter desuden realrente-afgiften. Bidrag til sociale ordninger omfatter bl.a. arbejdsløshedsforsikringsbidrag, ATP-bidrag og bidrag til særlig pensionsopsparing. Ejendomsskat mv. omfatter ejendomsskat, formueskat, vægtafgift og afgift af arv og gaver. Moms omfatter desuden lønsumsafgift. Kilde: Skatteministeriet, www.skm.dk. Struktur og satser i beskatningen af arbejdskraft Pct. 100 Skattesystemets effektivitet med hensyn til at finansiere de offentlige udgifter afhænger af den forvridende virkning på bl.a. arbejdstageres og virksomheders adfærd, samt af de eventuelle afledte virkninger af skatteopkrævningen på indkomstfordelingen. Begge disse forhold er snævert forbundne med den konkrete udformning af skattesystemet på skattebaser, som illustreret i figur 7.11, og af hvordan skattebaserne beskattes. For at give et indtryk af, hvorfor skatter har bestemte forvridende eller fordelingsmæssige virkninger, er det nødvendigt at se nærmere på den konkrete udformning af skattesystemet. Personbeskatningen består i hovedtræk af skat på lønindkomst og kapitalindkomst. Beskatningen er progressiv, dvs. den andel af indkomsten, der betales i skat, er stigende med indkomsten. I boks 7.2 er strukturen i personbeskatningen i 2004 beskrevet. Sociale bidrag i form af ATP-bidrag, særlig pensionsopsparing, dagpenge- og efterlønsbidrag indgår også i beregningen af personskattetrykket, idet disse ordninger til en vis grad er obligatoriske. Den omfordelende virkning af skatterne afhænger af, hvor meget forskellige indkomstgrupper betaler af de enkelte skatter. Det kan derfor ventes, at 80 60 40 20 0 161
Page 1 and 2:
Fremtidens velfærd kommer ikke af
Page 3 and 4:
Velfærdskommissionen Analyserappor
Page 5 and 6:
Indholdfortegnelse Forord..........
Page 7:
Del III: Velfærdssamfundets fremti
Page 11:
Redaktionelt forord Velfærdskommis
Page 14 and 15:
Analyserapport - Fremtidens velfær
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113: Analyserapport - Fremtidens velfær
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330 and 331:
Page 332 and 333:
Page 334 and 335:
Page 336 and 337:
Page 338 and 339:
Page 340 and 341:
Page 342 and 343:
Page 344 and 345:
Page 346 and 347:
Page 348 and 349:
Page 350 and 351:
Page 352 and 353:
Page 354 and 355:
Page 356 and 357:
Page 358 and 359:
Page 360 and 361:
Page 362 and 363:
Page 364 and 365:
Page 366 and 367:
Page 368 and 369:
Page 370 and 371:
Page 372 and 373:
Page 374 and 375:
Page 376 and 377:
Page 378 and 379:
Page 380 and 381:
Page 382 and 383:
Page 384 and 385:
Page 386 and 387:
Page 388 and 389:
Page 390:
show all

Endelig analyserapport elektronisk udgave

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?