Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 6
I flere danske undersøgelser har der kunnet findes belæg for, at borgernes
forventninger til den offentlige sektor er påvirket af fiskal illusion, jf. f.eks.
Kristensen (1980, 1982 og 1987), Mouritzen (1987, 1991) og Winter og
Mouritzen (2001).
Winter og Mouritzen (2001) finder, jf. boks 6.6, at der blandt mere end 60
pct. af borgerne var en manglende sammenhæng mellem deres holdninger
til niveauet for de kommunale skatter og ønskerne til de offentlige udgifter.
De fandt også, at oplysninger om omkostningerne ved at producere
offentlige ydelser bidrog til bedre sammenhæng mellem udgiftsønsker og
betalingsvilje.
Boks 6.6: Resultater i undersøgelse af fiskal illusion
Winter og Mouritzens undersøgelse er baseret på 1.828 besvarelser af 3.000
spørgeskemaer udsendt til voksne borgere i Odense kommune i maj 1990. Den
ene halvdel af modtagerne fik sammen med spørgeskemaet tilsendt en detaljeret
information om omkostningerne ved forskellige offentlige ydelser og skattesatser
m.v., mens den anden halvdel ikke modtog en sådan information.
Manglende sammenhæng mellem forventninger og betalingsvilje
Denne del af analysen omfattede kun personer, som havde modtaget information
om omkostninger m.v.
På alle kommunale serviceområder, undtagen biblioteker og kultur, var der flere
borgere, som mente, at kommunen brugte for lidt, end som mente, at kommunen
brugte for meget. 31 pct. mente, at de kommunale skatter var for høje, men ønskede
samtidig udvidelser af den offentlige service. 23 pct. fandt, at de kommunale
skatter var tilpas, men ønskede udvidelser af den offentlige service. 9 pct. ønskede,
at skatterne skulle sænkes uden samtidig reduktion af udgifterne.
Betydningen af information
Der var væsentligt færre ”ved ikke”-svar blandt de personer, som modtog information
om omkostninger og skattesatser m.v. Andelen af personer, som mente, at
kommunen brugte for mange penge, var markant højere blandt de personer, som
modtog information. Andelen af personer, som ønskede større offentlige udgifter,
var derimod omtrent den samme som for personerne uden information. Gruppen,
som modtog information, var noget mere positive over for brugerbetaling end
gruppen uden information. Derimod var der ikke en statistisk signifikant forskel på
holdningerne til kommuneskatternes niveau i de to grupper.
Grupper med særlig interesse i øgede offentlige udgifter m.v.
Anvendelsen af kollektiv finansiering betyder, at finansieringsbyrden ved
øgede offentlige udgifter fordeles ud på den brede befolkning. Brugere af
offentlige serviceydelser, interesseorganisationer m.v. har derfor en stærk
tilskyndelse til at advokere for øgede udgifter eller søge at modvirke besparelser.
Forudsat veldefinerede brugergrupper kan der således opstå en
133