Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 7
Figur 7.11: Udviklingen i fordelingen af skatteprovenu på indkomstkilder,
1960-2003.
Pct.
100
80
60
40
20
0
1960 1970 1980 1990 2003
Pers.skat inkl. arb.markedsbidrag Sociale bidrag
Generelle omsætningsafgifter Andre afgifter
Selskabsskat Ejendoms- og formueskat
Anm.: Personskat er inkl. ejendomsværdiskat og omfatter desuden realrente-afgiften.
Bidrag til sociale ordninger omfatter bl.a. arbejdsløshedsforsikringsbidrag, ATP-bidrag og
bidrag til særlig pensionsopsparing. Ejendomsskat mv. omfatter ejendomsskat,
formueskat, vægtafgift og afgift af arv og gaver. Moms omfatter desuden lønsumsafgift.
Kilde: Skatteministeriet, www.skm.dk.
Struktur og satser i beskatningen af arbejdskraft
Pct.
100
Skattesystemets effektivitet med hensyn til at finansiere de offentlige udgifter
afhænger af den forvridende virkning på bl.a. arbejdstageres og virksomheders
adfærd, samt af de eventuelle afledte virkninger af skatteopkrævningen
på indkomstfordelingen.
Begge disse forhold er snævert forbundne med den konkrete udformning
af skattesystemet på skattebaser, som illustreret i figur 7.11, og af hvordan
skattebaserne beskattes. For at give et indtryk af, hvorfor skatter har bestemte
forvridende eller fordelingsmæssige virkninger, er det nødvendigt
at se nærmere på den konkrete udformning af skattesystemet.
Personbeskatningen består i hovedtræk af skat på lønindkomst og kapitalindkomst.
Beskatningen er progressiv, dvs. den andel af indkomsten, der
betales i skat, er stigende med indkomsten. I boks 7.2 er strukturen i personbeskatningen
i 2004 beskrevet. Sociale bidrag i form af ATP-bidrag,
særlig pensionsopsparing, dagpenge- og efterlønsbidrag indgår også i beregningen
af personskattetrykket, idet disse ordninger til en vis grad er obligatoriske.
Den omfordelende virkning af skatterne afhænger af, hvor meget forskellige
indkomstgrupper betaler af de enkelte skatter. Det kan derfor ventes, at
80
60
40
20
0
161