Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 11
Forudsætninger om offentlige udgifter,
arbejdsstyrke og overførselsindkomster
Det overordnede udgangspunkt for de samfundsøkonomiske fremskrivninger
er den måde, som samfundet er indrettet på i dag. Der er dog taget
højde for indfasningen af allerede vedtagne regelændringer, f.eks. nedsættelsen
af folkepensionsalderen til 65 år og efterlønsreformen.
Befolkningsudviklingen forventes at medføre et fald i arbejdsstyrken på
knap 330.000 personer eller ca. 12 pct. fra 2001 til 2041, heraf alene godt
260.000 personer mellem 2021 og 2041. Fra 2041 til 2081 forventes et
yderligere fald i arbejdsstyrken på ca. 215.000 personer. Samtidig øges
antallet af folkepensionister fra 2001 til 2041 med ca. 481.000 personer.
Omkring en femtedel af stigningen skyldes nedsættelsen af folkepensionsalderen
til 65 år, som er fuldt indfaset 1. juli 2006. Størstedelen af denne
stigning opvejes af en reduktion af antallet af personer på andre overførselsindkomster,
herunder særligt efterløn og førtidspension.
Præcisionen i fremskrivningerne hænger naturligvis nøje sammen med,
hvor sikre de anvendte forudsætninger er. På visse punkter er de fundne
resultater særligt følsomme. Det gælder f.eks. udviklingen i befolkningens
uddannelsesniveau, hvor fremskrivningens antagelser indebærer et positivt
bidrag til arbejdsstyrken på ca. 35.000 personer frem til 2041. Usikkerheden
gælder dels, hvilket uddannelsesniveau befolkningen kan forventes
at opnå, dels hvilken betydning et højere uddannelsesniveau vil få for erhvervsdeltagelsen
og omfanget af modtagelse af overførselsindkomster.
I fremskrivningerne er forudsat, at alle personer på 30 år og derover på
længere sigt vil opnå samme uddannelsesniveau, som 30-årige har i dag.
Niveauet kan måske vise sig at blive højere, og i så fald vil det trække i
retning af, at fremskrivningernes resultater er for pessimistiske.
Omvendt kan fremskrivningens forudsætninger om positive effekter af
øget uddannelse vise sig at være for optimistiske. I fremskrivningerne forudsættes
det, at de nuværende forskelle i erhvervs- og overførselsfrekvenser
på tværs af uddannelsesniveauer fuldt ud afspejler gevinsten ved
et højere uddannelsesniveau. Med denne forudsætning lægges det til
grund, at alle former for helbredsmæssige eller sociale problemer m.v.
fuldt ud er forbundet med uddannelsesniveauet. Det er en restriktiv antagelse.
271