Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 4
etableres mellem enkeltpersoner og private finansielle institutioner og kan
være betinget af et ansættelsesforhold, men behøver ikke være det.
Denne stiliserede opdeling må nødvendigvis se bort fra en række relevante
forhold i virkeligheden. En del alderdomsforsørgelse er baseret på formue,
der ikke er fremkommet ved øremærket opsparing til alderdommen,
eksempelvis kontant opsparing eller opsparing i fast ejendom. 8 En sådan
formue benævnes ofte fri opsparing.
Megen privat alderdomsforsørgelse er skattebegunstiget for at tilskynde
personer til at spare op til deres egen alderdom. Både dette skattesubsidie
og generelle forhold vedrørende den skattemæssige behandling af pensionsopsparing
ses der bort fra her. 9 Endvidere er en række opsparingsbaserede
produkter tilknyttet en livsforsikring eller en anden forsikring. Problemstillinger
knyttet til sådanne ”blandingsprodukter” er der også set bort
fra i det følgende.
Tabel 4.1 opsummerer en række egenskaber ved de stiliserede pensionssystemer,
der diskuteres i det følgende. I første omgang diskuteres robusthed
i forhold til en række stød eller ændringer i den underliggende
samfundsøkonomi, dernæst diskuteres systemernes påvirkning af den individuelle
tilskyndelse til at spare op, arbejde og uddanne sig, og afsluttende
diskuteres systemernes påvirkning af fordelingen mellem og inden
for generationer.
En af de største fordele ved her-og-nu-finansiering er muligheden for risikodeling
mellem generationer i forhold til større makro-økonomiske stød
som langvarig lavkonjunktur, naturkatastrofer, inflation og finansielle kriser,
jf. også diskussionen i kapitel 3. I individuelle opsparingsbaserede systemer
er det i høj grad de ældre generationer, der bærer de risici, som
disse forhold medfører for deres pension, eksempelvis i form af kursværdien
af en aktieportefølje. Risikodelingen ved her-og-nu-finansiering sker
ved, at de yngre generationer er med til at bære risikoen gennem deres
skattebetaling. En sådan risikodeling kan opfattes som hensigtsmæssig,
da de yngre generationer har mere fleksibilitet og større indtjeningspotentiale
end de ældre, der typisk er forholdsvis risikomodvillige. Risikodelingen
betyder også, at levestandarden hos de ældre generationer ikke
kommer alt for meget ud af trit med standarden for de yngre generationer.
8
I princippet kan en hvilken som helst opsparing danne forsørgelsesgrundlag for alderdommen.
Det gælder, uanset om formuen er opsparet individuelt i værdipapirer eller fast
ejendom eller kollektivt i pensionskasser, forsikringsselskaber eller offentlige fonde. Både
for opsparing i den offentlige sektor og i den private sektor gælder formentlig, at formålsbestemt
og øremærket opsparing reducerer risikoen for, at midlerne bliver brugt til andet end
alderdomsforsørgelse.
9
Beskatning af pensionsafkast kan derudover medvirke til risikodeling af et usikkert afkast
af opsparingen mellem staten og den person, der sparer op.
91