Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 9
Boks 9.1: Metodevalg i forbindelse med lavindkomstgruppeberegningerne
Beregningerne i Finansministeriet (2004) er udført på stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
Indkomstbegrebet er disponibel indkomst defineret som markedsindkomster
tillagt skattepligtige og skattefrie offentlige overførsler samt et beregningsmæssigt
tillæg på 4 pct. af ejendomsværdien i ejerboliger, og fratrukket negative
indkomster og direkte skatter inkl. ejendomsværdiskat. Markedsindkomsten
er summen af løn, indkomst fra selvstændig virksomhed, kapitalindkomst og private
pensionsudbetalinger m.v. Analyseenheden er individer, mens indkomstopgørelsesenheden
er den såkaldte D-familie (det vil sige par eller enlige,
med/uden hjemmeboende børn). Den opgjorte indkomst omregnes (ækvivaleres),
så der tages hensyn til forskelle i familiestørrelse og stordriftsfordele forbundet
med at være flere i husholdningen. Således indgår første person i familien med
vægten 1, anden person indgår med vægten 0,52, 3. person med vægten 0,41
osv. svarende til, at den samlede indkomst i familien divideres igennem med (antal
personer) 0,6 . Herved sikres, at indkomsterne er umiddelbart sammenlignelige,
uanset om den enkelte er enlig eller del af et par og uanset antallet af børn.
Der findes ikke data, som muliggør en direkte beregning af livsindkomster, bl.a.
fordi det, i sagens natur, ikke er muligt at vide, hvad nulevende personer vil komme
til at tjene i resten af deres levetid. I stedet er der i beregningerne anvendt
konstruerede livsindkomster. De konstrueres på basis af en stikprøve af befolkningen,
som for hvert individ indeholder indkomstoplysninger for hvert af årene
1993-2002. Med udgangspunkt i de 47-53 årige i stikprøven kobles individer i forskellige
aldre sammen, således at de sammenkoblede personer tilsammen beskriver
en sandsynlig indkomst igennem et helt livsløb, forudsat at disse livsløb
var levede under de økonomiske vilkår, der var til stede i perioden 1993-2002.
Der konstrueres i alt ca. 50.000 sådanne livsløb. I sammenkoblingen sikres match
imellem individerne på en række centrale variabler så som køn, uddannelse, alder,
indkomst og formue.
Indkomstforholdene for hver enkelt af disse livsløb måles ved den gennemsnitlige
årlige indkomst uden diskontering, idet det antages, at den årlige vækst i gennemsnitlige
realindkomster på grund af tekniske fremskridt netop modsvarer
tidspræferenceraten i indkomsternes fordeling over livsløbet.
I sammenkoblingen af individer til livsløb er de faktiske indkomster anvendt. Når
de gennemsnitlige årlige indkomster i hvert livsløb derefter beregnes, foretages
der ækvivalering.
Resultaterne i Det økonomisk Råd (2001) om andelen af fattige opgjort over hele
voksenlivet, jf. tabel 9.6, baserer sig på beregninger, der metodisk ikke adskiller
sig meget fra de af Finansministeriet anvendte metoder. Af størst betydning for
forskellene i resultaterne er formentlig, at DØR anvender et lidt andet indkomstbegreb
samt en anden ækivaleringsfaktor, som indebærer, at stordriftsfordele tillægges
større betydning end i Finansministeriets analyse.
Kilde: Finansministeriet (2004) og Det Økonomiske Råd (2001).
Siden 1983 er andelen af børn, som lever i lavindkomstfamilier, knap halveret,
når afgrænsningen svarer til 50 pct. af medianindkomsten, men
formindsket med kun knap 10 pct. afgrænset ved 60 pct. af medianindkomsten,
jf. tabel 9.3. Dette resultat er fuldstændig i overensstemmelse
med resultatet for befolkningen som helhed, jf. ovenfor.
211