Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 6
des ud fra de rent befolkningsmæssige ændringer. Tilsvarende resultater
er fundet i eksempelvis Finansministeriet (1991 og 2003). I beregningerne
i kapitel 8 er der i lighed med de samfundsøkonomiske fremskrivninger
forudsat en given gennemsnitsudgift for hvert enkelt alderstrin. Gennemsnitsudgiften
er fastlagt ud fra kendskab til de enkelte aldersgruppers træk
på offentlige overførsler og velfærdsserviceydelser.
Stigende efterspørgsel efter offentlige ydelser som følge af stigende
indkomster (Wagners lov)
I takt med at basale behov dækkes, kan stigende reale indkomster betyde,
at borgernes efterspørgsel efter offentlige serviceydelser, f.eks. sundhed
og undervisning, øges mere end forholdsmæssigt. Denne mekanisme, der
betegnes Wagners lov, indebærer, at de offentlige udgifters andel af samfundsøkonomien
vil stige over tid. Sammenligner man på tværs af lande,
kan man desuden finde en positiv sammenhæng mellem den offentlige
sektors størrelse og indkomstniveau, jf. boks 6.2.
Boks 6.2: Wagners lov
I sine værker Finanzwissenschaft (1883) og Grundlegung der politischen Ökonomie
(1893) argumenterede den tyske økonom Adolph Wagner for, at de offentlige
udgifter ville udgøre en stigende andel af økonomien i takt med stigende velstand.
Wagner baserede dette på den empiriske observation, at væksten i offentlige udgifter
og indkomstudviklingen i en række lande havde udvist positiv korrelation.
Wagner anførte tre grunde til den offentlige sektors stigende involvering:
Industrialisering og modernisering ville føre til, at offentlige aktiviteter substituerede
private, blandt andet fordi større kompleksitet i samfundet ville medføre større
behov for offentlig regulering.
Væksten i reale indkomster ville føre til en mere end forholdsmæssig stigning i de
offentlige udgifter i takt med, at mere basale behov dækkes, dvs. en indkomstelasticitet
på mere end én. Wagner fremhævede især uddannelse og kultur som områder,
hvor der kunne forventes stigende udgifter.
Den økonomiske udvikling og ændringer i teknologi ville fordre offentlig regulering
af naturlige monopoler for at fremme effektiviteten. Herudover kunne kapitalkravene,
f.eks. ved anlæg af jernbaner, være for store til at kunne varetages af private.
Wagners overvejelser indeholder ikke nogen præcis beskrivelse af indkomstbegrebet
eller afgrænsningen af den offentlige sektor. I den økonomiske litteratur
antages dog generelt, at Wagner sigtede til BNP pr. capita som mål for indkomstudviklingen,
og de samlede offentlige udgifters andel af BNP som mål for de offentlige
udgifters størrelse. Der har dog også været argumenteret for, at Wagner
tænkte på offentligt forbrug, men ikke overførsler.
Kilde: Henrekson (1990).
Der er i løbet af de seneste årtier gennemført talrige analyser af Wagners
lov. Et overvejende flertal af de tidlige analyser gav støtte til Wagners lov,
hvilket dog synes at være en konsekvens af metodiske problemer, jf. f.eks.
Henrekson (1990) og Borcherding m.fl. (2001). I en række nyere analyser,
125