Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
livsindkomst. Disse ordninger omfordeler således i høj grad mellem forskellige
perioder i livet, men i mindre grad fra rig til fattig.
Med dette udgangspunkt kan det beregnes, at ca. en femtedel af de offentlige
udgifter går til forsikringslignende ordninger og ca. en femtedel går
til at flytte indkomster mellem forskellige perioder i en persons liv. Endnu
en femtedel går til investeringer i fremtiden og andre tiltag, der skal sikre
et højt samlet velstandsniveau i samfundet, og en femtedel går til at løse
myndighedsopgaver som f.eks. forsvar og politi. En tiendedel går til at forbedre
vilkårene for de svagest stillede og den sidste tiendedel kan ikke
fordeles på ovennævnte formål.
I de seneste 30 år har omfordeling hen over livsforløbet udgjort en stigende
andel af de offentlige udgifter. Denne tendens vurderes at fortsætte
fremtiden. De private finansielle markeder udbyder mange muligheder for
opsparing og forsikring, og det er et relevant spørgsmål, om det offentlige i
fremtiden bør fastholde det store fokus på omfordeling over livsforløbet.
Svaret afhænger af en række forhold, bl.a. om det vurderes, at konkurrencevilkårene
på markedet er tilfredsstillende, og om den samlede fordelingsprofil
vurderes at være ønskelig. For så vidt angår uddannelsesstøtten,
skal denne ordning ikke kun ses som omfordeling, men i høj grad som
en investering i den fremtidige velstand.
Finansieringen af det offentliges opgaver foretages via skatteopkrævning,
som også i sig selv bidrager også til at nå velfærdssamfundets målsætninger
om omfordeling. Skatterne indebærer dog også en forvridning, som
bl.a. mindsker incitamentet til at arbejde. Topskatten er den, der bidrager
mest til at skabe lighed, men forvrider også meget.
Den tiltagende globalisering rejser en problemstilling i forhold til det danske
skattesystem. Vil arbejdskraft, virksomheder og kapital flytte til andre
lande med lavere skatter? Der er ikke akutte faresignaler, der peger på en
hastig flugt fra Danmark af kapital og arbejdskraft, men der er grund til at
tro, at problemstillingen kan blive mere påtrængende i fremtiden.
176