Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 8
Overførsler og velfærdsservice i de seneste
tre årtier
I løbet af de seneste godt tre årtier er der sket en markant udbygning af
den offentligt finansierede velfærdsservice, dvs. social-, sundheds- og undervisningsområdet,
og overførselsordningerne, f.eks. folkepension, efterløn
og arbejdsløshedsdagpenge. De offentlige udgifter til individuel velfærdsservice
og indkomsterstattende overførselsindkomster er således
øget fra ca. 21 pct. af BNP i 1971 til godt 30 pct. af BNP i 2003.
En mindre del af væksten kan forklares med ændringer i befolkningens
aldersmæssige sammensætning. Den væsentligste årsag er dog, at den
offentlige sektor har stillet stadig flere muligheder – af stadig bedre standard
- til rådighed for borgerne.
Udgifterne til velfærdsservice er over de seneste årtier konsekvent øget i
en hurtigere takt, end hvad der ville have været nødvendigt for at imødekomme
ændringer i befolkningens alderssammensætning og fastholde
standarder og dækningsgrader. I de samfundsøkonomiske fremskrivninger
er der kun plads til, at udgifterne kan tilpasse sig ændringer i befolkningens
alderssammensætning. Standarder og dækningsgrader kan dermed,
indenfor fremskrivningernes råderum, kun forbedres, hvis produktiviteten
inden for velfærdsservice forbedres. Fremskrivningernes forudsætninger
er således væsentligt strammere end udviklingen i de seneste tre årtier.
I 2002 modtog ca. 1,8 mio. helårspersoner deres forsørgelse via overførselsindkomster
og løntilskud fra den offentlige sektor. Det svarer til 42 pct.
af befolkningen over 15 år. I 1971 var der godt 800.000 helårspersoner
eller under halvt så mange modtagere. Overførselsudgifternes andel af
BNP er samtidig forøget fra 7,7 pct. i 1971 til 12,4 pct. i 2002.
Selv når der korrigeres for ændringerne i befolkningens alderssammensætning,
er udgifterne til overførsler over de seneste tre årtier vokset betydeligt
hurtigere end den gennemsnitlige satsregulering. Mervæksten
skyldes således primært, at en større del af borgerne modtager overførselsindkomster.
En dekomponering af årsagerne til væksten for årene
1984-2002 viser, at øget frekvens (udbredelse) har bidraget til en mervækst
i udgifterne til overførselsindkomster på ca. 16 mia. kr. ud over den
almindelige satsregulering.
I fremskrivningerne er det forudsat, at der ikke vil komme yderligere bidrag
fra øget frekvens (udbredelse), jf. kapitel 11. Dette indebærer en markant
stramning i forhold til udviklingen i de seneste tre årtier.
179