Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Boks 7.3: Hovedelementerne i skattereformerne i perioden 1987-2004
Indtil 1987 omfattedes både arbejdsindkomster, overførsler og kapitalindkomst af
den progressive beskatning. De ligningsmæssige fradrag (eksempelvis for befordring
og kontingenter) såvel som negativ nettokapitalindkomst (renteudgifter)
havde virkning på alle progressionstrin.
Den første skattereform, med virkning fra 1987 (fuldt indfaset 1992), opdelte
indkomstskattegrundlaget i henholdsvis personlig indkomst (arbejdsindkomst og
overførsler) og kapitalindkomst. Progressionen begrænsedes til at omfatte personlig
indkomst og positiv nettokapitalindkomst. Omfanget af ligningsmæssige
fradrag og skatteværdien af disse begrænsedes. Skattesatserne på mellemste og
højeste progressionstrin sænkedes. Selskabsskattesatsen forøgedes.
Kommuneskattesatserne forøgedes med mere end 5 pct. i gennemsnit fra 1986
til 2004.
Ny Kurs reformen, med virkning fra 1994 (fuldt indfaset 1998), indførte en bruttoskat
på 8 pct. (slutvirkning) af arbejdsindkomster. Skattesatserne sænkedes på
alle trin, men progressionen forøgedes (mellemskatten). Progressiv fradragsværdi
af negativ kapitalindkomst (begrænset til mellemste sats) genindførtes. En række
”skattehuller” lukkedes.
Med Pinsepakken med virkning fra 1999 (fuldt indfaset 2002) begrænsedes fradragsretten
for renteudgifter og ligningsmæssige fradag til de ikke-statslige proportionale
skatter. Skattesatsen sænkes et par point på hvert progressionstrin, og
progressionen indsætter først ved en højere indkomst (mellemskatten). Den progressive
beskatning af positiv kapitalindkomst strammes. Lejeværdibeskatningen
erstattes med en kommunal ejendomsværdiskat med stort set uforandret fordelingsprofil.
Realrenteafgiften erstattes af en fast pensionsafkastskat.
”Lavere skat på arbejde”-pakken, med virkning fra 2004 (planlagt fuldt indfaset
2007), indførte et beskæftigelsesfradrag på 2½ pct. af arbejdsindkomster og samtidig
forøgedes progressionsgrænsen for mellemskatten gradvist. Med Forårspakken
fik ændringerne fuld virkning allerede i 2004, og hertil kom suspensionen
af det særlige pensionsbidrag i 2004 og 2005.
Samlet set har linjen i de gennemførte reformer været en udbredelse af skattebaserne
gennem dels fradragssanering, dels opsplitning af beskatningsgrundlagene
kombineret med en sænkelse af skattesatserne på alle progressionstrin, som mere
end ophæver virkningen af de samtidige stigninger i den kommunale indkomstbeskatning.
Kilde: Finansministeriet (1999) samt www.skm.dk, diverse oversigter.
Der er forskellige principper for vare- og tjenestebeskatning. Moms er en
afgift på værditilvækst, det vil sige på forøgelsen af værdien af en vare eller
tjeneste fra det første led i produktkæden til de endelige forbrugere.
Punktafgifter og afgifter på motorkøretøjer beregnes ud fra den samlede
værdi af varer og tjenester. Andre afgifter pålægges ud fra volumen, eksempelvis
CO2-udledningsafgiften, eller i form af stykafgifter som f.eks.
tobaksafgifterne.
Sammensætningen af varebeskatningen ændredes med indførelsen af en
generel omsætningsafgift i 1962 afløst af momsen i 1967. Siden da er
momssatsen gradvist hævet fra 10 pct. til de nuværende 25 pct., og i takt
164