Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
og middelklassen. Historikere har som oftest opfattelser, der betoner flere
nuancer, jf. eksempelvis Baldwin (1990).
Magtressourceteorien 5
Esping-Andersens meget udbredte opdeling af de vestlige landes velfærdssamfund
i regimer skal ses i tæt sammenhæng med magtressourceteorien,
der er en teori om de politiske feedback-mekanismer mellem velfærdssamfund
og politisk opbakning.
Magtressourceteorien er én blandt flere teorier for velfærdssamfundets
udvikling. Den fremhæver arbejdersolidariteten som den betydeligste drivkraft
bag udviklingen af velfærdssamfundene i første halvdel af det 20. århundrede.
Teorien er central i forhold til at forklare især de universelle velfærdssamfund
i Skandinavien. Dens udgangspunkt er en analyse af arbejderklassens
kamp for at påvirke fordelingen af samfundets goder i et
kapitalistisk samfund. Målsætningen bag arbejderklassens kamp er den
helt enkle at ændre på den fordeling og de principper for fordeling, som
skabes af markedskræfterne i et kapitalistisk samfund. Mere præcist er
målet for arbejderklassen at gøre indkomstfordelingen mere eller mindre
uafhængig af arbejdskraftens markedsværdi. Velfærdssamfundet skal reducere
betydningen af individets eller klassens status på arbejdsmarkedet
og inden for et kapitalistisk samfunds rammer omfordele og skabe en høj
grad af markedsuafhængig social sikkerhed, når markedet svigter. For at
dette projekt kan lykkes, skal beskæftigelsen være høj og arbejdsløsheden
lav.
Arbejderklassen antages at opnå en høj grad af markedsuafhængighed
gennem de politiske mekanismer i et demokratisk samfund. Her står arbejderklassen
imidlertid overfor det centrale problem, at den meget sjældent
udgør noget flertal i sig selv og derfor må alliere sig med andre klasser
i samfundet for at gennemføre velfærdssamfundsprojektet. Arbejderklassen
skal derfor undgå at blive isoleret i forhold til andre samfundsgrupper.
Oprindeligt var bønderne den primære alliancepartner, men senere
er middelklassen og funktionærgrupperne blevet de foretrukne alliancepartnere.
Spørgsmålet om arbejderklassens alliancepartnere er ifølge
magtressourceteorien vigtigt for at forstå, hvorfor forskellige lande har udviklet
forskellige typer af velfærdssamfund. I de lande, hvor alliancen med
middelklassen lykkedes, primært de skandinaviske, har arbejderklassen
opnået en høj grad af markedsuafhængighed og stor økonomisk lighed. I
lande, hvor arbejderklassen endte isoleret og uden alliancepartnere – USA
er det klareste eksempel – er graden af markedsuafhængighed lav.
5 Dette afsnit er baseret på Green-Pedersen m.fl. (2004).
48