Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

ningsunivers 17 . Ole har oplevet, at pensionisttilværelsen har skabt ubalance i denne hel-
hed. Når arbejdet har været dominerende for ens liv og selvforståelse, som det har været
for Ole, kan det være svært at finde et grundlag for socialt samvær, som ikke er arbejds-
relateret. Savnet af det faglige skal således ses i lyset af, at det overvejende har været
Oles erhvervsmæssige position som selvstændig murermester, der dannede udgangspunkt
for samværet med de mennesker, som han og familien kom sammen med. Når
Ole siger, at man pludselig er begyndt at tale mere om fritid end om arbejde, kan det
således ses som et udtryk for, at grundlaget for dagsværket – for livet som et integreret
hele udgjort af arbejdsliv og fritidsliv – er forsvundet med pensionisttilværelsen, idet
arbejdsdimensionen ikke længere er tilstede. Der er med andre ord kommet ubalance i
dagsværket, eller som Ole formulerer det, ”det er fritid alt sammen, på sin vis”.
De gamle kolleger
Ole har dog stadig kontakt til nogle af sine gamle kollegaer. Når han fortæller om tidligere
tiders samvær med kollegaer og fagfæller i lauget, fremgår det, at de har haft meget
samvær, og at det har været sjovt og givende:
”Jo, men dengang havde vi jo også fest. Der var altid stiftelsesfest, og der var skovtur,
og så havde vi en fest til, hvor damerne var med. Så var vi jo mange, så kunne vi leje en
bus og køre et eller andet sted hen og spise frokost der. Det har jo været hyggeligt i sin
tid.”
Men samværet har forandret sig meget, efter han er gået på pension – dels er der ikke så
mange tilbage, og dels mangler den fælles faglige referenceramme. Et af de fora, hvori
Ole stadig møder gamle kollegaer, er laugets sammenkomster. De tager på skovtur en
gang om året – det har de altid gjort – men det nye er, at ”damerne er med”, fordi de
ellers er for få. På den årlige skovtur får de snakket lidt med hinanden, som Ole siger,
men ellers laver man ikke rigtigt noget.
17
Begrebet fritid er et decideret lønarbejderbegreb. Ikke desto mindre er begrebet indarbejdet i vores
fælles nationale ordforråd, og man forledes som med begrebet ”arbejde” til at tro, at det har den samme
kulturelle betydning for alle mennesker. Denne mekanisme er begrebsliggjort i tankerne om livsformscentrismen.
126