Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

kraft af deres gengældte udryk for anerkendelse. Grith udtrykker således, at det er noget
af det bedste, hun ved, når hendes nære familie gider at tage med hende i sommerhus.
Som ældre forsvinder følelsen af aktiv deltagelse delvist, idet børnene bliver voksne og
får travlt med deres eget, mens børnebørnene ikke kommer på besøg så tit, eller når ens
erfaringer ikke længere er så brugbare på grund af aldersforskellen. Bærere af husmor-
livsformen oplever dette som et tab og som en ond cirkel, hvor man føler sig mere og
mere udenfor og derfor bliver mere og mere uinformeret og uinteressant. I den forbin-
delse siger Grith, at når hun ikke føler sig særligt isoleret, hænger det nok sammen med,
at hun fik en computer kort tid efter, at hun gik på pension. Grith beskriver, hvordan
hun ved hjælp af internettet undgår isolationsfølelsen:
”Hvis man keder sig og ikke rigtig gider noget, ja så går man lige ind og chatter lidt
rundt derinde [på nettet, red]”.
Med hensyn til tabet af det sociale netværk, herunder den mindskede kontakt til familien,
kan computeren virke positivt. Den kan give følelsen af deltagelse i familielivet tilbage
– og måske også noget af den omsorgsgivende og organiserende funktion, som
hun havde, mens børnene var små – uden at det bliver forstyrrende for Grith eller for
resten af familien. Den daglige e-mail kontakt kan foregå på belejlige tidspunkter, og
selv beretninger om små hændelser, som man normalt ikke ville ringe og fortælle om,
kan lige sendes af sted med e-mail. Grith beskriver selv den positive udvikling således:
Dagbog, 6. februar 2001:
”Jeg tror, at jo mere man ser til hinanden, jo mere skriver og ringer man også, fordi man
så er mere orienteret om, hvad de andre er optaget af i øjeblikket”.
Ud over den øgede kontakt til familien har internettet også givet Grith en ekstra informationskanal,
som hun kan have tilfælles med resten af samfundet – noget hun ikke var
helt bevidst om, at hun savnede. Hun beskriver det bedst selv:
Dagbog, 21. februar 2001:
233